Presseadgang til valgsteder

Her finder du information om pressens adgang til Københavns Rådhus, samt de øvrige valgsteder i København på valgdagen d. 24. marts.

Da Københavns Rådhus på dagen fungerer både som valgsted og aktiv arbejdsplads, gør vi pressen opmærksomme på, at presseadgang til Københavns Rådhus på valgdagen kræver tilmelding.

Ønsker medier at sende en eller flere reportere/fotografer til at dække valget fra Københavns Rådhus, skal disse altså tilmeldes.

Derudover skal pressekort og/eller ID-kort bæres synligt og kunne fremvises på forlangende fra rådhusets betjente og ansatte.

Yderligere retningslinjer for pressens generelle tilstedeværelse på valgsteder i Københavns Kommune vil blive tilsendt ved tilmelding.

Tilmelding

For at tilmelde journalister eller fotografer til valgdækningen på rådhuset, skal der sendes følgende oplysninger til kffpresse@kk.dk

  • Navn
  • Medie
  • Telefonnummer
  • Mailadresse
  • Anslået tidsperiode, man ønsker at være til stede

På selve valgdagen vil der være etableret et presserum på rådhuset, hvor pressen er velkommen til at opholde sig og arbejde ud fra.

Andre valgsteder

Ønsker medier at besøge ét eller flere af Københavns Kommunes 57 andre valgsteder i løbet af dagen, bedes de kontakte KFF Presse for yderligere koordinering.

Fintælling i Svanemøllehallen

Pressen er velkommen til at dække fintællingen i Svanemøllehallen d. 25. marts. Dette kræver også tilmelding på samme måde som på rådhuset.

Ønsker pressen at være til stede ved fintællingen, bedes de altså tilmelde sig ved at skrive til kffpresse@kk.dk og oplyse:

  • Navn
  • Medie
  • Telefonnummer
  • Mailadresse
  • Anslået tidsperiode, man ønsker at være til stede

Kontakt

Pressetelefonen modtager ikke sms