Sådan foregår budgetprocessen

Hvert år skal borgerrepræsentationen forhandle om og godkende et nyt budget for Københavns Kommune. Budgetprocessen i København har fem overordnede nedslag frem til de egentlige budgetforhandlinger, som ligger i starten af september.

Nedenfor kan du læse om de fem nedslag. Du finder også information om, hvornår de syv fagudvalg begynder deres behandling af bidrag til budgettet og budgetønsker inden for deres ressortområder.  

Billede
tidlinje over budgetforhandlingsproces i Københavns Kommune
Billede
tidlinje over budgetforhandlingsproces i Københavns Kommune

De fem nedslag i budgetprocessen

Fold alle ud

1. Indkaldelsescirkulæret

Behandlingen af Indkaldelsescirkulæret i Økonomiudvalget  sætter processen med at udarbejde det kommende års budget i gang. Med indstillingen bliver de overordnede retningslinjer og tidsplan for budgetprocessen sat i gang, puljer i budgetlægningen bliver lagt fast, og budgetrammer for udvalgene herunder måltal for effektiviseringer bliver besluttet. Derefter kan udvalgene udarbejde deres specifikke budgetbidrag.  

2. Udvalgsbehandling af budgetbidrag

På baggrund af de udmeldte budgetrammer og effektiviseringsmåltal mv. skal udvalgene behandle udvalgets budgetbidrag og håndtering af effektiviseringsmåltallet, som er en del af Københavns Kommunes budgetforslag.  

Udvalgene vil derudover også tage stilling til takster, midlertidige bevillinger, der udløber, og følge op på investerings- og innovationsforslag. 

Budgetbidragene sendes videre til Økonomiudvalget og bliver behandlet samlet i indstillingen Redegørelse for udvalgenes budgetbidrag (Juniindstillingen).  

Typisk er fagudvalgenes budgetbidrag igennem to behandlinger i fagudvalget. I førstebehandlingen bliver udvalget typisk orienteret om den forventede økonomi og mulig håndtering af udvalgets effektiviseringsmåltal og eventuelle muligheder og udfordringer i budgettet. Udvalget kan på den baggrund stille spørgsmål og foretage bestillinger frem mod andenbehandlingen. Ved andenbehandlingen godkender udvalget budgetbidraget herunder effektiviseringsforslag mv.  

3. Demografiindstillingen

I Københavns Kommune er der en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgettet på ydelser på børne-, ældre- og socialområdet årligt bliver tilpasset i forhold til udviklingen i kommunens befolkningsprognose. Hensigten er at fastholde det politisk fastsatte serviceniveau for ydelserne i modellen, når befolkningen i København ændres.

4. Juniindstillingen

Juniindstillingen redegør for udvalgenes budgetbidrag herunder opfyldelsen af effektiviseringsmåltal, håndteringen af bevillinger, der udløber, takster mv. Indstillingen indeholder desuden en beskrivelse af, hvilke ændringer der er sket siden Indkaldelsescirkulæret på bl.a. kommunens fællesordninger og centrale puljer under Økonomiudvalget og den videre proces for udarbejdelsen af budgettet.

5. Augustindstillingen (budgetforslaget)

Ved budgetforslaget kendes de økonomiske rammer, finansieringen og økonomien i ændrede opgaver (DUT) for kommunerne under ét som følge af økonomiaftalen indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). På den baggrund og sammen med udvalgenes budgetbidrag udarbejdes kommunens samlede budgetforslag. 

Efter Økonomiudvalgets godkendelse førstebehandler Borgerrepræsentationen budgetforslaget til næste års budget og sætter forhandlinger om budgettet i gang. Borgerrepræsentationen godkender endeligt budgettet ved andenbehandlingen primo oktober. 

Hvornår behandles budgetbidragene i fagudvalgene?

Fold alle ud

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget førstebehandler budgetbidrag til budget 2027 den 9. marts 2026.

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget andenbehandler budgetbidrag til budget 2027 den 20. april 2026.

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget førstebehandler budgetbidrag til budget 2027 den 11. marts 2026.

Børne- og Ungdomsudvalget andenbehandler budgetbidrag til budget 2027 den 22. april 2026.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget førstebehandler budgetbidrag til budget 2027 den 23. – 24. februar 2026.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget andenbehandler budgetbidrag til budget 2027 den 27. april 2026.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget førstebehandler budgetbidrag til budget 2027 den 20. februar 2026.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget andenbehandler budgetbidrag til budget 2027 den 27. april 2026.

Socialudvalget

Socialudvalget førstebehandler budgetbidrag til budget 2027 den 26. februar 2026.

Socialudvalget andenbehandler budgetbidrag til budget 2027 den 22. april 2026.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget førstebehandler budgetbidrag til budget 2027 den 6. februar 2026.

Sundheds- og Omsorgsudvalget andenbehandler budgetbidrag til budget 2027 den 9. april 2026.

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget førstebehandler budgetbidrag til budget 2027 den 3. februar 2026.

Økonomiudvalget andenbehandler budgetbidrag til budget 2027 den 21. april 2026.

Kontakt

Borgerrepræsentationens Sekretariat, Afsnit 2

Rådhuspladsen 1

1550 København V