Webinar til dig: Sådan skaber du et brand, der hænger sammen
Dagens gæst tager dig igennem, hvorfor det er vigtigt, at der er en tydelig rød tråd mellem brandstrategi, brandidentitet og branddesign, og hvordan du bedst skaber den, så kunderne vælger din virksomhed først.
Brandstrategi er fundamentet
Brandstrategien er det, der sætter retningen for, hvad I står for, og hvad kunderne skal genkende jer på.
Dato: 23. april 2026
Tid: 10:00-10:25
Faglig indsigt
Heidi Maiken Østergaard er branddesigner og har mere end 20 års erfaring inden for brandstrategi og branddesign. Hun giver et praksisnært indblik i forskellen mellem brandstrategi, branddesign og marketing, og hvorfor en rød tråd på tværs af kanaler er afgørende for genkendelighed og tillid.
Efter webinaret ved du:
- forskellen på brandstrategi, branddesign og brandbuilding
- hvordan en rød tråd på tværs af kanaler styrker genkendelighed og tillid fra kunder
- hvilke faldgruber, der typisk gør branding svært
- hvorfor dagens ekspert mener, at du skal kigge mere "indad end udad", når det kommer til dine konkurrenter.
Tilmelding
Hvem er webinaret relevant for?
Dette webinar er til dig, der har en virksomhed, som vil styrke strategien og skabe en tydelig rød tråd i dit brand. Det er også for dig, der arbejder med marketing og/eller kommunikation, og som gerne vil blive skarpere på, hvordan din virksomhed positionerer sig bedst gennem branding.
Mød eksperten
Heidi Maiken Østergaard har arbejdet med branding i mere end 20 år og har været selvstændig brandstrateg i snart 15 år. Hun har hjulpet mange virksomheder med at finde ind til kernen og stå stærkere gennem positionering.