Webinar til dig: Fremtidens jobtitler: Hvad skal din virksomhed være klar til?

I Københavns Erhvervshus' næste webinar får du indblik i fremtidens arbejdsliv, og hvad nye jobtitler fortæller om de opgaver, kompetencer og arbejdsformer, som din virksomhed skal forberede sig på.

AI mission designer. Pausestrateg. Eller måske noget helt tredje? Fremtidens stillingsbetegnelser lyder anderledes end dem, vi kender i dag — i hvert fald hvis man spørger dagens gæst. 

Nye titler peger på nye måder at arbejde på 

I Københavns Erhvervshus' webinar zoomer vi ind på, hvorfor fremtidens arbejdsmarked kan komme til at ligne et computerspil, læring bliver mere visuel, og fleksibilitet, pauser og trivsel får større betydning.

Dato: 25. august 2026

Tid: 13:00-13:35

Faglig indsigt

Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker og direktør i Universal Futurist, hvor hun bl.a. arbejder med de forandringer, der kan forme fremtidens arbejdsliv. 

Efter webinaret ved du:

  • hvordan job, roller og kompetencer kan ændre sig i fremtidens arbejdsliv
  • hvorfor job ikke nødvendigvis forsvinder, men kan blive til kompetencer
  • hvordan teknologi, AI og nye læringsformer kan påvirke din virksomhed
  • hvorfor fleksibilitet, pauser og trivsel kan blive vigtigere i et længere arbejdsliv.

Hvem er webinaret relevant for?

Webinaret er relevant for dig, der er nysgerrig på fremtidens arbejdskultur og på, hvad det kan betyde for måden, vi tænker job, læring og arbejdsliv på. Det er også for dig, der arbejder med ledelse, HR eller udvikling og vil have nye perspektiver på de forandringer, der kan vente virksomheder og medarbejdere. 

Mød eksperten

Anne Skare Nielsen er en af Skandinaviens førende fremtidsforskere, forfatter og direktør i Universal Futurist. Hun har arbejdet med fremtidsforskning i mere end 20 år og beskæftiger sig blandt andet med, hvordan fremtidens samfund og arbejdsliv kan komme til at se ud.