Sammenlægning af hjemmepleje, sygepleje, visitation og hjælpemidler
Områderne har tidligere været opdelt. Socialforvaltningen har haft ansvaret for københavnere under 65 år, mens Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har haft ansvaret for de 65+ årige.
Fra 1. juni får Sundheds- og Omsorgsforvaltningen det samlede politiske, økonomiske og administrative ansvar. Der er dog få indsatser, blandt andet for børn og unge 0-17 år, som fortsat leveres af Socialforvaltningen.
Sammenlægningen skal sikre større sammenhæng og koordinerede forløb til gavn for både borgere og medarbejdere.
Betydning for borgerne
- Borgere der i dag er tilknyttet Socialforvaltningen: Vil opleve, at der nu står Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som afsender på breve, de modtager fra kommunen. De vil stadig have kontakt med de samme medarbejdere på de samme telefonnumre og adresser.
- Borgere der i dag er tilknyttet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Oplever ingen ændringer.
Vi vil informere de berørte borgere, hvis der på sigt sker ændringer, som påvirker dem.
Så mange bliver berørt
Ændringen 1. juni omfatter:
- 3.900 borgere som får hjemmepleje og/eller sygepleje fra Socialforvaltningen
- 7.000 borgere der modtager hjælpemidler fra Socialforvaltningen.
- 600 medarbejdere, der flytter fra Socialforvaltningen til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Kontakt
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Borups Allé 41
2200
København N
Telefontider
Mandag
08:30 - 15:00
Tirsdag
08:30 - 15:00
Onsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 15:00
Fredag
08:30 - 14:00