Arkivnyhed - Kan være forældet

Nyt forsøg skal gøre det nemmere at færdes i gader med udeservering

Københavns Kommune tester i øjeblikket, om malede cirkler i turkis omkring udeserveringer kan hjælpe gæster og restauratører med at sikre, at udeserveringsarealer ikke breder sig udover det tilladte.

Runde cirkler i turkis er dukket op på fortove flere steder i byen. De skal markere overgangen mellem en udeservering og et gangareal.

Formålet er at gøre det helt tydeligt, hvor meget en udeservering må fylde.

Det skal gøre det nemmere for restauratører og gæster at holde sig indenfor reglerne, så der er fri passage på fortovet.

Der er i første omgang tale om en forsøgsordning i udvalgte dele af byen, og de berørte restauratører er blevet inddraget og er overordnet positive overfor initiativet.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) håber, at forsøget kan medvirke til at sikre en god balance mellem fremkommelighed og udeservering:

”Det kan være svært at komme forbi en tætpakket udeservering en varm dag – særligt hvis man har gangbesvær eller sidder i kørestol. Der skal være plads til både udeserveringer og fodgængere i byen. Derfor ser jeg frem til at se, om de malede cirkler kan hjælpe med at sikre bedre fremkommelighed og samtidig gøre det tydeligere for restauratører og gæster, hvor de må stille borde og stole,” siger hun.

Afmærkningen skal også gøre det nemmere for forvaltningen at føre tilsyn med udeserveringerne og sætte ind, hvis en udeservering breder sig for meget.

Forsøget vil i første omgang omfatte udeserveringer i Gartnergade, Brolæggerstræde, på Gammel Strand og i Ravnsborggade, og forvaltningen vil jævnligt føre tilsyn med udeserveringerne.

Ordningen er ny, og både restauratører og gæster skal vænne sig til at holde sig indenfor de turkise prikker, og i forsøgsperioden kan en stol komme til at stå lidt forkert. Mange gæster vil f.eks. gerne sidde i solen og kan i den forbindelse komme til at rykke en stol forbi prikkerne og ud på et gangareal.

Forvaltningen vil i forsøgsperioden vurdere, hvor meget der kan løses med dialog og i hvilke situationer, der er brug for en påtale.