Nye tal: Særligt børnefamilierne boltrer sig i kommunens kultur- og fritidsliv

Når københavnere dyrker kreative hobbyer, svømmer eller går en tur, læser bøger og går til foredrag og koncerter, er de en del af et kulturelt økosystem, som bevæger sig ind og ud af byens mange kommunale museer, kulturhuse, idrætsfaciliteter og kirkegårde.

Og selvom københavnerne over en bred kam bruger kulturlivet aktivt, er det særligt børnefamilierne, der griber alle muligheder for at komme ud af lejligheden og interagere med de kommunale kultur- og fritidstilbud. Det viser Kultur- og Fritidsbarometeret 2026.

Kultur- og Fritidsbarometeret dykker ned i hvordan københavnerne bruger og oplever de kommunale kulturtilbud.

Specifikt har man undersøgt kirkegårde, bemandede legepladser, udendørs svømme- og badeområder, svømmehaller, idrætsfaciliteter, kulturhuse, biblioteker og museer, i den nye undersøgelse.

På hele 6 ud af 8 områder, bruger børnefamilierne tilbuddene mere end andre københavnere.

"I takt med at byen vokser og flere børnefamilier bliver i København, er det vigtigt at kulturtilbuddene taler til børnene såvel som til deres mødre og fædre. Det er jo en kæmpe succeshistorie, at vi faktisk er lykkedes med at målrette vores kulturtilbud til børnefamilierne, som vi har gjort med bibliotekerne og nu kan se effekten af. Det viser et kæmpe potentiale for, hvordan vi fremover skal arbejde med København som kulturby,” siger Christopher Røhl (RV), kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester.

Af alle byens kultur- og fritidstilbud er det netop bibliotekerne, børnefamilierne er gladest for.

Siden den seneste undersøgelse fra 2023, er københavnerne blevet mere tilfredse på alle de områder, der kan sammenlignes. Og ikke bare er tilfredsheden med byens museer, svømmehaller og biblioteker større – både kendskabet og brugen af dem, følger med.

Manglende kendskab er den store stopklods

Men selvom stort set alle københavnere (96%), i løbet af et år, kommer i kontakt med kultur- og fritidslivet, viser barometeret også at byens tilflyttere og internationale beboere kender tilbuddene dårligere end andre borgere.

”De internationale borgere er en essentiel del af hovedstadens DNA. Hver femte københavner kommer fra et andet land. Når vi gerne vil have flere internationale københavnere til at blive i byen - og ikke bare et par år - er fritidsaktiviteter og kulturliv afgørende for, at man får en dybere tilknytning og en følelse af at høre hjemme her. Med Kulturbarometeret i hånden, har vi en meget bedre forståelse af, hvor vi kan blive bedre til at byde de nye københavnere velkommen” siger Christopher Røhl (RV), kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester.

Kultur- og Fritidsbarometeret viser, at manglende kendskab er den største tværgående barriere for at flere kan få glæde af kulturhuse, idrætsfaciliteter og de mange andre tilbud, byen byder på. Men når først de internationale borgere finder frem til tilbuddene, bruger de dem lige så meget som resten af københavnerne.

Næsten hver femte københavner har i dag et udenlandsk pas.