Søg
Fotograf
Ulrich Jakobsson

Ny særudstilling i normalt skjulte rum giver unikt indblik i tilblivelsen af Københavns Rådhus

I anledning af, at København i 2023 er udnævnt til Arkitekturhovedstad 2023, sætter Københavns Kommune fokus på rådhuset med en ny udstilling om bygningens tilblivelse og arkitekten bag, Martin Nyrop.

Kom på besøg i en iscenesættelse af Martin Nyrops tegnestue. Oplev unikke tegninger, møbler og fotografier. Og få et enestående indblik bag kulisserne af Københavns Rådhus helt oppe under taget.

Fra den 20. januar og resten af 2023 får du muligheden for at komme bag facaden på Københavns Rådhus og husets arkitekt, Martin Nyrop.

Det sker, når man på Københavns Rådhus kan opleve særudstillingen ”Martin Nyrops tegnestue – Skabelsen af Københavns Rådhus”, som er med til at markere, at København i år er udnævnt til Arkitekturhovedstad 2023.

I udstillingen, der åbner op for normalt skjulte rum under rådhusets loft, kommer man tilbage til år 1900 og oplever en iscenesættelse af Nyrops tegnestue, som den kunne have set ud, baseret på fotografier fra tiden.

Udstillingen indeholder også elementer fra den oprindelige tegnestue, herunder møbler, tegninger og tegneredskaber.

”Københavns Rådhus er den smukkeste Nyrop-bygning i byen. Det har jeg altid ment, siden jeg arbejdede her i nullerne. Gennem tiden har jeg haft mange venskabelige samtaler med flere bekendte, om det er den eller Østre Gasværk”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

”Bygningen viser alt det, som Nyrop kunne. Og man kan måske sige, han var den første Arne Jacobsen. Detaljerne her på Københavns Rådhus er i hvert fald overvældende. Personligt er jeg eksempelvis vild med de fire markmus, der er inkorporeret på en søjle ved borgertrappen på rådhuset. Jeg har fået som vandrehistorie, at de symboliserer arbejderklassen. Kloge sjæle på rådhuset anser dog musene som en reference til de fire mus, der drog ud i verden for at blive klogere i H.C. Andersens eventyr Suppe på en pølsepind. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned, men jeg ved, at det præcis er eksemplet på de mange historier og detaljer, som Københavns Rådhus rummer”, siger Mia Nyegaard (RV).

Martin Nyrop skabte rådhuset med et mål om at samle og fortælle borgernes historie og fejre demokratiet oven på enevældens fald.

Rejsen gennem historien begynder bogstaveligt med bygningens frontfigur Absalon, Københavns grundlægger, som Nyrop afslører for byens borgere første gang den 21. marts 1901; præcis på dagen 800 år efter Absalons død.

Ved hjælp af tidens mest moderne stilart, skønvirke, brød Nyrop med gængse regler og satte byggetraditioner, der er 1000 år gamle sammen med moderne ingeniørkunst.

Et eksempel er Rådhushallen, hvor Nyrop samler vægge og gulve med materialer og teknikker som på Absalons tid - og samtidig dækker det hele over med et imponerende glasloft; i sin tid Nordeuropas største ingeniørarbejde.

Rådhuset rummer en bred – mandlig - repræsentation, og de utallige portrætmasker forestiller for eksempel alt fra lærlingen på byggepladsen, stenhuggeren på Bornholm, til formænd og overpræsidenter.

Med andre ord, lav som høj mødes. Traditioner, håndværk og folketro bærer historien, og som på Absalons tid, mødes kristendom med nordisk mytologi.

Udstillingen giver et indblik i, hvor bredt Martin Nyrops virke spredte sig i relation til opførelsen af Rådhuset. Dørhåndtag, lamper, stikkontakter, tryk på stof og inventar af alle slags. Nyrop favnede det hele, og intet var overladt til tilfældighederne.

Desuden brugte Martin Nyrop sig selv aktivt og lagde små personlige hints ind i bygningsværket. I Rådhushallen finder man for eksempel en lang frise, der pynter over byens mærkedage.

Umiddelbart og på afstand ligner bladene i frisen klassiske akantusblade, som man finder det i arkitekturen sydpå. Men det viser sig, at der er tale om en strandplante, der trives blandt klitterne i Holmsland, dvs. i Nyrops barndomsegn.

Rundvisning i udstillingen

Fra tirsdag den 17. januar bliver det muligt at booke en rundvisning i udstillingen. Der vil være rundvisninger fredage frem til december både klokken 11 og 14. Det koster 65 kroner at opleve udstillingen.

Fakta om Københavns Rådhus

  • Københavns Rådhus er tegnet og opført i årene 1892-1905.
  • Københavns Rådhus er arkitekten Martin Nyrops hovedværk, men også én af de få bygninger, der står intakte fra den periode, vi i Danmark kalder ’Skønvirke.’
  • Københavns Rådhus var et af de første store bygningsværker i landet med elektrisk lys, toiletter med skyl og varmt vand i blandingsbatterierne.