Arkivnyhed - Kan være forældet

NY DATO: Hendes Majestæt Dronningens 50-års Regeringsjubilæum fejres på Københavns Rådhus lørdag den 12. november

Efter udskydelsen i september afholder Københavns Kommune nu den officielle modtagelse og frokost på Københavns Rådhus i anledning af H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum.
Billede
Foto: Per Morten Abrahamsen/Wonderful Copenhagen

Københavns Kommune fejrer Dronningens 50-års Regeringsjubilæum lørdag den 12. november 2022 kl. 13.00. Det sker ved en officiel modtagelse og frokost på Københavns Rådhus.

Inden fejringen på Rådhuset vil Dronningen køre i karet gennem København ledsaget af Gardehusarregimentets Hesteskadron. Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen modtager Dronningen ved Rådhusets hovedindgang. Dronningen træder ud på balkonen umiddelbart efter ankomst til Rådhuset. 

”Det er både en stor glæde og ære for mig som overborgmester, at vi kan fejre Dronningens regeringsjubilæum i København, hvor alle er inviteret med til fejringen fra Rådhuspladsen. Jeg håber, vi kan fylde pladsen med flag, så vi sammen kan hylde Dronningen og sige stort tillykke med jubilæet fra hele København og Danmark,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

I Rådhushallen vil Københavns Drengekor, Zapolski Strygerne og Vesterbro Ungdomsgård optræde.

For presseinformation eller kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, kontakt pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen, tlf. 4044 7446, mail p33u@kk.dk.  

For information om programmet for arrangementet kontakt Protokolchef Acela Maliachi Christoffersen, tlf. 2616 2114, mail xe13@kk.dk.

Program

Kl. 13.00

Dronningen ankommer til Københavns Rådhus i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron. Dronningen træder ud på balkonen umiddelbart efter ankomst til Rådhuset.

Kl. 13.25

Overborgmesteren holder tale i Rådhushallen og overrækker byens gave.

Kl. 13.35

Frokost og underholdning i Rådhushallen

Kl. 15.00

Arrangementet forventes afsluttet.

Presseakkreditering ved arrangementet

Der er kun adgang, hvis man er akkrediteret på forhånd. Tilmelding skal ske senest torsdag den 10. november klokken 10 til pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen på p33u@kk.dk.

Udendørs pressepool: Dækker ankomster.

Indendørs pressepool: Dækker ankomster i Rådhushallen, talerne, overrækkelse af byens gave, samt underholdning.

Ved tilmelding angives, om man vil akkrediteres til den udendørs eller indendørs pressepool. Det er ikke muligt at bevæge sig mellem de to pressepools.

Mødested og tid for pressen: Rådhusets hovedindgang kl. 11.00.