Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret

Københavnerne klager. Og det har de øjensynligt altid gjort.

I et nyt forskningsprojekt ved Københavns Stadsarkiv og Københavns Universitet har historikere dykket ned i bevarede protokoller fra det københavnske bystyre i 1700-tallet og undersøgt tusindvis af klager indsendt af utilfredse borgerne.

Helt almindelige københavnere – håndværkere, handlende og arbejdere – klagede over alt fra familiekonflikter, nabostridigheder og uenigheder mellem chefer og ansatte til krænkelser, vold og pengespørgsmål.

Som en del af projektet er de mange historiske dokumenter samtidig blevet digitaliseret, så de nu er tilgængelige for både forskere og nysgerrige borgere.

Dermed er en vigtig del af byens hverdagshistorie kommet frem i lyset, mener Københavns kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester, Christopher Røhl (RV).

”Når man er vant til at åbne en indbakke, hvor københavnerne gerne deler stort og småt, så er man som borgmester heller ikke helt uden interesse for, at de mere end 300 år gamle klager nu også bliver gjort tilgængelige. De siger nemlig meget om københavnerne og byens historie, og hvordan vi som bystyre reagerer på borgernes nød,” siger han. 

”De historiske klager viser os faktisk, at der selv under enevælden var en vis plads til ytringsfrihed, retfærdighed og ligebehandling. Værdier, som vores moderne kommunale forvaltning stadig bygger på,” fortsætter Christopher Røhl. 

Klagerne er mere end bare brok og sure opstød. Det var en måde helt almindelige københavnere kunne søge indflydelse og få hjælp til at rede trådene ud i hverdagens gnidninger.

På rådhuset prøvede borgmestre og rådmænd – Magistraten som de kaldtes – at forlige de stridende parter for at sikre ro og orden i byen.

Kvinderne kom til orde

Selvom 1700-tallet ikke umiddelbart bød på ligestilling mellem kønnene, så vidner de historiske klager faktisk om noget andet.

For ganske overraskende er mange af klagerne blevet indsendt af byens kvinder, der herigennem havde mulighed for at komme til orde og rent faktisk blive behandlet på lige fod med mænd.

”En af de ting, der har overrasket os, at kvinder spillede en vigtig rolle i klagekulturen, på trods af at de langt fra havde de samme rettigheder som mænd. Faktisk klagede flere og flere kvinder op gennem 1700-tallet, hvilket både vidner om en stigende handlekraft hos kvinderne og om at bystyret tog dem seriøst og hjalp dem med deres problemer”, siger Peter Wessel Hansen, leder på Københavns Stadsarkiv.

Og det kunne godt betale sig for kvinderne at klage. Det er Ellen Madsdatter et godt eksempel på.

I 1761 klagede hun over sin voldelige og fordrukne mand, skoflikkeren Peder Nielsen. På baggrund af klagen blev parret indkaldt til flere møder på rådhuset, og til sidst lykkedes det rent faktisk Ellen at blive separeret.

Men det gav hende dog ikke ro. Manden begyndte at møde op ved hendes hjem og opføre sig truende og voldeligt – hvilket udløste flere klager fra Ellen til bystyret. Magistraten endte med at idømme Peder Nielsen tvangsarbejde i tugthuset, og Ellen fik fred.

Dyk ned i vores forfædres problemer

I alt er 55.000 sider med historisk materiale fra Københavns Stadsarkiv blevet digitaliseret.

Der er tale om historiske dokumenter fra perioden 1713-1801, der indeholder informationer om helt almindelige københavnere, der var i kontakt med bystyret i forbindelse med ansøgninger, bevillinger af borgerskab og meget andet.

Heraf altså ca. 44.000 klager, der giver et indblik i københavnernes hverdag, forhold og levevilkår i 1700-tallet, som vi ikke før har kendt til.

”Klagerne og bystyrets arkiv er en guldgrube af viden om København og københavnerne i 1700-tallet. Derfor håber vi, at mange nu vil gå på opdagelse og få glæde af det digitaliserede arkivmateriale”, siger Peter Wessel Hansen.

De historiske protokoller fra Københavns bystyre, kan derfor være spændende at gå på jagt i for alle med interesse for byens historie.

Det gælder ikke mindst for de mange borgere med interesse for slægtsforskning, som vil kunne søge efter spændende detaljer om deres forfædres hverdagsliv og udfordringer.

De digitaliserede arkivalier kan nu ses på Københavns Stadsarkivs hjemmeside. 

Fakta

• Projektet COPENHAGEN COMPLAINS er støttet af Augustinus Fonden, Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. 
• I forbindelse med forskningsprojektet COPENHAGEN COMPLAINS harafdelingsleder på Københavns Stadsarkiv, Peter Wessel Hansen, og historiker og professor på Københavns Universitet, Ulrik Langen, udgivet borgen ”Byen klager – Konflikt og retfærdighed i 1700-tallet”.