Livestream: AI i rekruttering: Sådan bruger du kunstig intelligens effektivt og ansvarligt

I Københavns Erhvervshus' næste livestream får du viden om, hvordan du kan bruge kunstig intelligens (AI) som et effektivt værktøj i din rekruttering.

Din rekrutteringsproces kan styrkes af AI - den sparer dig tid, giver dig nye indsigter og hjælper dig med at træffe kvalificerede og ansvarlige beslutninger.

Lær hvordan du bedst bruger AI i din rekruttering

I Københavns Erhvervshus' livestream får du indsigt i, hvilke muligheder AI giver dig i arbejdet med rekruttering - og gør dig opmærksom på faldgruberne. 

Dato: 27. august 2025

Tid: 13:00-13:50

Faglig indsigt fra eksperten 

Vi får besøg af Senior Management-konsulent hos Devoteam, Sif Neldeborg. Hun fortæller, hvordan du bruger AI strategisk, ansvarligt og med omtanke i din rekruttering. 

Efter livestreamen ved du: 

  • hvordan du kommer godt i gang med AI i din rekruttering
  • hvilke AI-værktøjer der kan hjælpe i forskellige faser af din rekrutteringsproces
  • hvordan du bruger AI ansvarligt med fokus på etik, GDPR og datasikkerhed
  • hvordan du tænker bæredygtighed ind i dit valg og brug af teknologier. 

Hvem skal se med?

Arbejder du med rekruttering, HR eller har du personaleansvar? Så er denne livestream noget for dig. Du får konkrete tips til, hvordan din virksomhed kan bruge kunstig intelligens som et effektivt værktøj i rekrutteringen.

Mød eksperten

Sif Neldeborg er ledelsesrådgiver hos Devoteam og har mere end 10 års erfaring inden for digital transformation og bæredygtighed. Med fokus på AI, innovation og strategisk udvikling samarbejder hun tæt med ledere og virksomheder for at sikre bæredygtige løsninger, der skaber målbare resultater.