Kom til Kulturnat på Københavns Rådhus
Som startskud til skolernes efterårsferie skaber Kulturnatten igen en festlig aften i København, og Rådhuset byder på mange aktiviteter fra klokken 18-00.
Et overflødighedshorn af aktiviteter
Du kan tage på forskellige rundvisninger og møde politikerne fra Borgerrepræsentationen. Du kan opleve Jens Olsens Verdensur og synge med Skt. Annæs pigekor i festsalen, hvor der også er dækket op til fest. Og så er der selvfølgelig de berømte rådhuspandekager på menuen, som kan købes i kantinen i kælderen.
Foruden de forskellige boder, koncert og rundvisninger er der også arrangeret et væld af andre aktiviteter. Der vil bl.a. være mulighed for at:
- Lave dine egne smykker af gammelt bestik
- Komme i Energi Escape Room
- Lege og spille slappuk eller fodbold
- Høre om Jens Olsens Verdensur
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Kulturnattens program på Rådhuset
Dyk ned i dette års program på Rådhuset.
Med et kulturpas kan du gratis booke billet til en af rundvisningerne.
Et kulturpas koster 125 kr. og kan købes via Kulturnattens hjemmeside.