Københavnsk dagtilbudsleder stod bag "provokerende” stillingsopslag – nu har hun vundet sprogpris

Der var en del, der lige måtte justere læsebrillerne, da Københavns Kommune sidste år offentliggjorde et stillingsopslag, hvor de søgte efter “en middelmådig leder” til et af deres dagtilbud. 

Men den idé har nu givet klyngeleder Guli Helene Werther og hendes kolleger, som står bag stillingsopslaget, en sprogpris for “Danmarks bedste sproglige overraskelse” til Sprogdagen 2026, som netop er blevet afholdt i Bogense. 

Guli Helene Werther er stolt over at have modtaget prisen: 

 - Jeg er rigtig glad for prisen og håber, at den kan være med til at sætte fokus på ærlig ledelse og på, at middelmådighed indimellem godt kan være godt nok. Det handler ikke om at sænke barren for kvaliteten, men at hæve barren for ærlighed.   

Hun forklarer, at stillingsopslaget opstod, fordi hun og hendes kolleger var godt og grundigt trætte af de enslydende stillingsopslag, de så overalt: 

 - Vi gjorde det, fordi vi syntes, at alle jobannoncer lignede hinanden, og i vores klynge oplevede vi rigtig tit, at vores ledere blev pressede og stressede, fordi de følte, at alt skulle løses til perfektion. Men i vores klynge må vi også gerne være uperfekte og middelmådige, fortæller klyngeleder Guli Helene Werther. 

Flere ansøgere end normalt 

Stillingsopslaget fik meget omtale i medierne, da det udkom, men det havde også præcis den effekt, Guli Helene Werther og hendes kolleger havde håbet på. 

For de fik tre gange så mange ansøgere, som de normalt gjorde, ligesom de også kunne se, at flere af de kandidater, der søgte stillingen, ikke nødvendighed havde en masse ledelseserfaring.  

Og det er en vigtig erfaring, mener Guli Helene Werther. Det kan nemlig være med til at tiltrække dygtige ansøgere, som man normalt ikke når ud til, fordi de er bange for ikke at kunne leve op til alle de krav, man ellers ser listet op i lignende stillingsopslag: 

 - Vi fik også en del ansøgninger fra dygtige pædagoger, som normalt kan være bange for at kaste sig ud i et ledelsesjob, fordi de læser alt, man skal kunne, og tænker: ‘alt det kan jeg jo slet ikke’, og så kommer de aldrig til at sådan en lederstilling.