Søg
Arkivnyhed - Kan være forældet

Københavns folkeskoler i fremgang: Højere faglighed og flere i ungdomsuddannelse

Byens skoler har fremgang på de fleste fronter det seneste årti. Karaktererne stiger, fraværet falder og flere får en ungdomsuddannelse. Men der er stadig udfordringer med trivsel og et stort fagligt gab mellem piger og drenge og de et- og tosprogede børn

De københavnske folkeskoler har forandret sig. Til det bedre. Eleverne får højere karakterer til eksamen, deres fravær falder, især de fagligt svageste er blevet løftet og flere af byens unge får en ungdomsuddannelse, viser de nyeste tal på skoleområdet.

Sådan har det ikke altid været. For bare få år siden klarede folkeskoleelever i hovedstaden sig dårligere til eksamen end andre skoler på landsplan med sammenlignelige elever. Nu klarer de sig en smule bedre. Det betyder, at Københavns folkeskoler som noget nyt har en såkaldt positiv undervisningseffekt, så de samlet set løfter børnene mere fagligt, end deres forældres uddannelse og indkomst tilsiger. 

”Vi kan godt tillade os at være stolte af de københavnske folkeskoler. Karaktererne stiger, også mere end elevernes familiebaggrund kan forklare. Grundlæggende går det rigtig godt, og udviklingen er positiv. Men vi kan stadig blive endnu bedre. Der er fortsat en gruppe børn, der ikke kommer videre fra folkeskolen, og elever der ikke trives socialt og fagligt. Vi skal sikre, at folkeskolen kan hjælpe alle børn til at indfri deres fulde potentiale. Både dem, der bliver udfordret for meget, og dem der i dag bliver udfordret for lidt, “ siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Stadig udfordringer

De positive tendenser er i flertal. Men der er stadig nogle markante udfordringer for folkeskolerne. Både på landsplan og i København er der for mange elever, som trives dårligt – især i de ældste klasser.

“God trivsel er enormt vigtigt i skolen, for faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger. De fleste lærer bedst, når de trives godt og omvendt. Og trivslen skal højnes. Det er en bunden opgave for os -ikke mindst med de konsekvenser, som to år med corona, nedlukninger og fjernundervisning har haft for børn og unge,” siger Jakob Næsager.  

På det faglige plan spiller den sociale arv og forældrenes uddannelsesbaggrund stadig en meget stor rolle, selvom karaktergabet mellem børn af forældre uden uddannelse og børn med mindst én forælder med en videregående uddannelse er skrumpet ind i København fra 2,9 karakterpoint i 2017 til 2,3 karakterpoint i 2021.  

Og så er der fortsat enormt stor forskel på, hvordan drenge og piger samt de et- og tosprogede børn klarer sig i skolen. Karaktergabet mellem de et- og tosprogede elever var på 1,4 karakterpoint i ved afgangseksamen i 2021, en lille forbedring fra 1,8 point i 2017. Derimod vokser gabet mellem drenge og piger, så det nu er på næsten et helt karakterpoint både i København og på landsplan.

“Vi har stadig en stor opgave foran os med at få udjævnet det store karaktergab mellem et- og tosprogede elever. Også selvom meget af det kan forklares med sociale forskelle. En anden udfordring er den uforklarligt store kønsforskel. Karaktergabet mellem piger og drenge er næsten fordoblet på et et årti. Vi er nødt til at se på, hvordan vi får flere drenge bedre med, og om folkeskolen i for høj grad er blevet indrettet på pigernes præmisser,” siger Jakob Næsager.  

Læs mere om kvalitet og faglighed i de københavnske folkeskoler her:

FAKTA: Kvalitet og faglig udvikling i Københavns folkeskoler

Her er udviklingen positiv

Note: Alle tal for elevfravær, trivsel og afgangseksamen skal tolkes med et vist forbehold for de to seneste skoleår 2019/2020 og 2020/2021, da begge skoleår var  påvirket af Corona gennem nedlukninger, fjernundervisning og delvise aflysninger af prøverne, som ophøjede årskarakterer til eksamenskarakterer.  

Eleverne får bedre karakterer
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen fra 2017 til 2021

  • København: Fra 7,4 til 7,8
  • Hele landet: Fra 7,4 til 7,7

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Folkeskoler og specialskoler, privatskoler indgår ikke.

Færre elever dumper eksamen i dansk eller matematik
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik fra 2017 til 2021

  • København: Fra 89,1 pct. til 97,5 pct.
  • Hele landet: Fra 90,9 pct. til 96,6 pct.

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen

Skolefraværet falder
Udvikling i elevfravær fra skoleåret 2016/2017 til skoleåret 2020/2021

  • København: Fra 6,9 pct. til 5,8 pct.
  • Hele landet: Fra 5,6 pct. til 5,1 pct.

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen

Flere kommer i gang med en ungdomsuddannelse
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. Klasse

  • 2020: 87,9 pct.
  • 2009: 79,4 pct.

Kilde: Status på København 2021, Den tværgående analyseenhed i Økonomiforvaltningen

Flere gennemfører en ungdomsuddannelse
Andel af de 25-årige opvokset i København, der har gennemført en ungdomsuddannelse.

  • 2020: 77 pct.
  • 2011: 70 pct.

Kilde: Status på København 2021, Den tværgående analyseenhed i Økonomiforvaltningen

Flere københavnske børn går i folkeskolen
Andel københavnske elever i 0. -9. klasse fordelt på privatskoler og folkeskoler

2021/2022

  • Folkeskole: 74,5 pct.
  • Privatskole: 25,5 pct.

2012/2013

  • Folkeskole: 72,1 pct.
  • Privatskole: 27,9 pct.

Kilde: Status på København 2021, Den tværgående analyseenhed i Økonomiforvaltningen

Flere skoler løfter eleverne fagligt i forhold til deres familiebaggrund*
Antal skoler der præsterer bedre, på niveau med eller dårligere til eksamen end skoler på landsplan med et sammenlignet elevgrundlag.

2019: 65 pct. af de københavnske folkeskoler præsterer bedre eller på niveau med sammenlignelige skoler på landsplan.

  • Bedre: 22 folkeskoler i København
  • På niveau med: 12 folkeskoler i København
  • Dårligere: 18 folkeskoler i København

2015: 42 pct. af de københavnske folkeskoler præsterer bedre eller på niveau med sammenlignelige skoler på landsplan.

  • Bedre: 4 folkeskoler i København
  • På niveau med:  16 folkeskoler i København
  • Dårligere: 28 folkeskoler i København

*Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets socioøkonomiske reference, seneste opgørelse fra 2019.
Den såkaldte undervisningseffekt viser, hvordan en skoles elever præsterer til eksamen i forhold til skoler på landsplan med sammenlignelige elever målt på bl.a. forældrenes indkomst og uddannelse.

Her er der stadig udfordringer

Den sociale arv er formindsket, men stadig stor
Udvikling i elevernes karaktergennemsnit fra 2017 til 2021 ved folkeskolens afgangseksamen i København fordelt på forældres højest fuldførte uddannelse:

  • Grundskole: Fra 5,4 til 6,1 svarende til et løft på 0,7 karakterpoint.
  • Ungdomsuddannelse: Fra 6,4 til 6,9 svarende til et løft på 0,5 karakterpoint
  • Videregående uddannelse: Fra 8,3 til 8,4 svarende til et løft på 0,1 karakterpoint

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Folkeskoler og specialskoler, privatskoler indgår ikke.

Stort karaktergab mellem drenge og piger og et- og tosprogede børn
Udvikling i karaktergennemsnit fra 2017 til 2021 ved folkeskolens afgangseksamen i København.

  • Etsprogede elever: Fra 8,0 til 8,2
  • Piger: Fra 8,3 til 8,6
  • Drenge: Fra 7,8 til 7,8
     
  • Tosprogede elever: Fra 6,2 til 6,8
  • Piger: Fra 6,5 til 7,3
  • Drenge: Fra 5,9 til 6,2

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen

Hver fjerde elev trives ikke godt
Udvikling i skoleglæde 2017 til 2021. Andel elever 4. – 9. klasse, som svarer ”Tit” + ”Meget tit” på – Er du glad for din skole?  

  • København: Fra 76,4 pct. til 74,9 pct.
  • Landsplan: Fra 77,4 pct. til 76,6 pct.  

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets årlige nationale trivselsmåling.

Kontakt

Pressetelefon (Kan ikke bruges til SMS)