Arkivnyhed - Kan være forældet

Journalen er genvejen til den sociale indsats

Efter flere år med påbud fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, er Den Sociale Hjemmepleje Nord netop kommet i mål med genopretning af den sundhedsfaglige dokumentation. Det blev fejret med et sejrsbrøl og pizza til hele huset.

Da Den Sociale Hjemmepleje Nord i september 2022 modtog et påbud fra Styrelsen fra Patientsikkerhed for mangelfuld dokumentation, havde centerchef Britt Rosendahl haft første arbejdsdag dagen før. Styrelsen krævede, at hjemmeplejen skulle gennemgå over 500 journaler, mens de skulle arbejde systematisk med sundhedsfaglig dokumentation.

Ellers ville hjemmeplejen i yderste konsekvens lukke som behandlingssted.

”Jeg var helt ny i Københavns Kommune, men heldigvis har jeg mange år på bagen som leder i sundhedssektoren. Det stod hurtigt klart, at vi skulle lære af den kommende proces for ikke at stå i en lignende situation igen om et par år. Derfor har vi fra starten haft fokus på at få fagligheden med i arbejdet med systematisk sundhedsfaglighed dokumentation”, fortæller Britt Rosendahl.

Genopretningen er kørt i to spor, fortæller hun. Det ene spor har handlet om den konkrete forståelse for, hvordan og hvorfor man dokumenterer og hvordan en journal skal bygges op i systemet CURA. 

Det andet spor har været tiltag som fx en journalcafé, mere vidensdeling, tæt opfølgning på dokumentation i praksis, bedre samarbejde mellem dag-, aften- og nattehold og undervisning af medarbejdere og vikarer

”Vi har altid haft engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder selvstændigt og tager mange beslutninger hjemme hos borgerne. Derfor har udfordringen især været at ensrette dokumentationen, da vi har haft en udpræget individuel tilgang til vores faglighed og indsats. Det har betydet, at viden hverken blev dokumenteret korrekt eller delt med andre. Det har vi nu rettet op på”, fortæller udviklingssygeplejerske Kurt Christensen.

”Næste skridt er at fastholde det faglige niveau og får det ud i en levet hverdag, hvor der fortsat skal være tid til systematisk dokumentation”.

Vi løfter en helt særlig opgave

Det har været en lang proces med at få ophævet påbuddet. Styrelsen har været på opfølgende besøg flere gange uden at påbuddet blev ophævet.

”Styrelsen har hele tiden anerkendt vores metode, men de har været bekymrede for hastigheden. Men vi har også driften at tænke på. Og vi har netop lagt mange ressourcer i arbejdet for at have fokus på læring og på at skabe en varig kulturændring. Under det lange, seje træk har vi haft fuld opbakning fra ledelsen i Borgercenter Voksne og direktionen. Ellers havde vi ikke kunnet stå i stormen så længe. Vi troede på, at det var den rigtige måde at arbejde på. Og det viser tilsynet også i dag”, siger centerchefen.

Sygeplejerske Soad Pedersen understreger, at selvom det har været hårdt, så oplever hun, at styrelsen har anerkendt, at Den Sociale Hjemmepleje løfter en helt særlig opgave.

”Vores borgerne er meget komplekse og de indretter sig ikke altid efter det, lægen siger. De er ikke gode til at overholde aftaler eller huske deres medicin. Så vi har en kompleks sundhedsfaglig opgave. Men derfor er det altid vores ansvar at have styr på borgerens oplysninger og vi skal dokumentere korrekt. Der er stor ulighed i sundhed og her er vores borgere en af de grupper af udsatte, der hurtigt bliver tabt i systemet”, siger hun.

Borgerne er tryggere 

Sophie Schandorff, der er assistent på Nørrebro, oplever at borgerne er tryggere nu end tidligere, hvor den sundhedsfaglige viden ikke blev delt eller dokumenteret tilstrækkeligt.

”Vi stiller ikke så mange spørgsmål uden hos borgerne længere, fordi vi kan læse vores kollegaers grundige dokumentation. Det betyder, at der er mere ro til den faglige indsats hjemme hos borgerne og vi kan arbejde mere fokuseret”, siger hun.

Hun understegger, at der er et trygt fagligt rum til at spare med hinanden og stille spørgsmål til kollegaerne på basen eller udviklingssygeplejerskerne.

”Det eneste, man ikke må, er ikke at dele sin viden. Vi har et stærkt fagligt sikkerhedsnet og vi skal agere på det, der skiller sig ud”.

Centerchef Britt Rosendahl understreger, at en korrekt sundhedsfaglig journal er indgange til den socialfaglige indsats.

”Vi er først og fremmest et sundhedsfagligt tilbud og det er først, når der er ro omkring den sundhedsfaglige indsats, at vi kan arbejde relationelt og socialtfagligt med borgerne”.

Pizza og arbejdsro

Selvom det har været hårdt arbejde at komme i mål, så kan både medarbejdere og ledere se tilbage på en samlet indsats, hvor alle har haft en rolle at spille.

”Ledelsen har været meget tydelig hele vejen igennem og har haft fokus på opgaven. Det betyder, at lederne har været meget mere involverede i vores daglige arbejde og derved har fået mere viden om os og de vilkår, vi arbejder under. Der har givet os medarbejdere god energi”, siger Soad Pedersen.

Det fælles faglige fodslag har også haft en positiv effekt andre steder i driften. Der er nedgang i sygefraværet og rekrutteringen af nye kollegaer går lettere.

"Der lød det kæmpe brøl, da vi kunne fortæller, at styrelsen ikke kunne sætte en finger på vores arbejde. Vi var alle lettere og kunne sænke skuldrene for en stund. Vi fejrede ophævelsen af påbuddet med pizza til hele huset, mens vi også løbende har fejret gennemgangen af de 500 journaler og været tydelige omkring vores fælles opgave. Journalen er og bliver vores vigtigste arbejdsredskab og vi har nu fokus på at fastholde den gode udvikling” afslutter Kurt Christensen.

Vil du vide mere?

Anne Pallisgaard Rasmussen

Kommunikationsrådgiver

Socialforvaltningen