Fra data til bedre hverdag: Dagtilbudsleder arbejder systematisk med kvalitet

I Børnelandet i Vanløse har pædagogisk leder Kasper Hornbech Jensen sat arbejdet med kvalitet i system. Med afsæt i observationer og pædagogisk analyse justerer han og medarbejderne løbende på de fysiske læringsmiljøer og den pædagogiske praksis. 

Arbejdet er en del af Københavns Kommunes dagtilbudsledelsesuddannelse, hvor ledere arbejder målrettet med at omsætte data til handling i hverdagen. Et centralt redskab er KIDS (Kvalitet i Daginstitutioner), som bruges til at observere kvaliteten i dagtilbuddene. 

Da Børnelandet gennemførte deres seneste KIDS-observationer, stod ét udviklingsområde tydeligt frem: de indendørs fysiske læringsmiljøer. 

– Vi vidste godt, at vi ikke ville score højt på det område. Men det er netop derfor, det giver mening at få det undersøgt systematisk. Observationerne gav os et fælles og konkret billede af, hvor vi skulle sætte ind, siger Kasper Hornbech Jensen. 

Når praksis ses med nye øjne 

Et af de områder, analysen rettede fokus mod, var indretningen af legezoner. 

I et større rum var der rykket rundt på rumdelere og møbler med gode intentioner. Men analysen viste, at indretningen sendte uklare signaler til børnene. 

– Vi opdagede, at en rumdeler, der tidligere markerede et læsehjørne, var blevet flyttet til et kreativt område, men stadig havde visuelle elementer, der signalerede fordybelse og læsning. Det gjorde det utydeligt for børnene, hvad området egentlig indbød til, fortæller Kasper. 

Et andet eksempel handlede om placeringen af en madras tæt ved en sofa. 

– Da vi fik mulighed for at se det udefra, blev det tydeligt: Hvis en sofa står lige ved siden af en madras, vil børn helt naturligt bruge den som afsæt til at hoppe. Så ender de voksne med at bruge tid på at regulere noget, som indretningen i virkeligheden inviterer til. 

Han understreger, at arbejdet ikke handler om at finde fejl – men om at få øje på det, man let bliver blind for i en travl hverdag. 

– Vi har dygtige medarbejdere, der får det til at fungere – også i mindre gode rammer. Men man kan ikke lade være med at tænke: Hvor godt kunne det så blive, hvis rammerne også spillede med? 

Fysiske rammer som “den tredje voksen” 

Arbejdet med læringsmiljøer handler ikke kun om æstetik, men om kvalitet i hverdagen. 

– De fysiske rammer skal understøtte det, børnene skal kunne. Hvis indretningen er tydelig og intuitiv, kan børnene selv gå i gang med leg. Så behøver de voksne ikke bruge tid på at forklare eller regulere det, rummet egentlig inviterer til, siger Kasper. 

Han beskriver de indendørs rum som “den tredje voksen”. 

– Når rummet understøtter leg og fordybelse, frigiver det tid til det, der er vigtigst: relationer, nærvær og støtte til de børn, der har særligt brug for det den dag. 

Tid bliver ofte nævnt som en barriere for forandringer. Men ifølge Kasper er det netop her, ledelsen skal træde tydeligt frem. 

– Nogle gange siger man, at man ikke har tid. Men vi har ikke tid til at lade være. Hvis rummet ikke fungerer, bruger vi tid på at regulere hele dagen. Når vi prioriterer at lægge en god plan og følge op, gør det hverdagen lettere bagefter. 

En del af en større indsats i København 

Børnelandet deltager i det igangværende forløb i Københavns Kommunes dagtilbudsledelsesuddannelse (2024-2026), hvor ledere arbejder systematisk med observation, analyse og udvikling af den pædagogiske praksis. 

For Kasper handler arbejdet ikke om at nå i mål – men om løbende at blive klogere. 

– Når vi arbejder systematisk med kvaliteten og følger op på det, vi sætter i gang, skaber det bedre betingelser for både børn og voksne. Det er dér, forandring bliver til noget, der kan mærkes i hverdagen.