Flere sikre skoleveje på vej i København
Trafikken bliver mere overskuelig, og der laves indkørselsforbud for biler i morgentimerne. Københavns Kommune er i gang med at øge trygheden ved skoler på tværs af byen – og efter sommerferien bliver skolevejen tryggere ved Krebs Skole, Øster Farimagsgade Skole, Nørre Fælled Skole og Frederiksgård Skole.
For klima-, miljø- og teknikmiljøborgmester Line Barfod har det høj prioritet at sikre, at børnene føler sig trygge i at cykle og gå til skole:
“Det er enormt vigtigt, at børnene og deres forældre føler sig trygge til at gå eller cykle i skole, i stedet for at blive kørt i bil. For det er som barn at de gode vaner etableres, og dem vil børnene tage med sig, når de vokser op.”
Overborgmester i København Sisse Marie Welling (SF), siger:
“Vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at børn i København har trygge rammer at vokse op i. Det begynder med, at de med ro i maven kan cykle eller gå i skole, uanset om de bor på Nørrebro, Amager eller i Tingbjerg. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gøre skolevejene mere sikre for de mindste.”
Børne- og ungeborgmester Jakob Næsager (K) siger:
”For os konservative er det en topprioritet, at hverdagen fungerer trygt og sikkert for byens mindste. Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter gang i forbedringer af skolevejene ved seks københavnske skoler. Samtidig er det vigtigt for os, at dette ikke sker på bekostning af fremkommeligheden. København skal være for alle – både dem med behov for en cykel, en bil og de gående. Sikre skoleveje gør det dog ikke alene. Jeg er glad for, at vi har haft et kontinuerligt fokus på færdselsundervisningen i skolerne, så vores børn lærer at færdes trygt og sikkert i trafikken.”
De tre borgmestre har sammen med deres kolleger i Borgerrepræsentationen godkendt, at der skal sættes gang i yderligere seks skolevejsprojekter.
På den baggrund vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen gå i gang med skolevejsprojekter ved Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro, Ørestad Skole, Damhusengens Skole i Vanløse, International School of Hellerup, Vigerslev Allé Skole i Valby og Utterslev Skole i Bispebjerg.
Indtil nu er der indført tryghedszoner ved følgende skoler:
Amager Vest:
- Peder Lykke Skolen
- Sct. Annæ Skole
Amager Øst:
- Skolen ved Sundet
- Skolen på Amagerbro
- Sundbyøster Skole
- Lergravsparkens Skole - Indskoling
- Lergravsparkens Skole - udskoling
- Amager Lille Skole
- Gerbrandskolen
Bispebjerg
- Bjørns Internationale Skole
- International School of Hellerup
- Københavns Skole- og Idrætsakademi
- Lygten Skole – Københavns Kristne Friskole
- Ryparken Lille Skole
- Tagensbo Skole
- Lundehusskolen
- Svanevej Privatskole
- Al Hilal Skolen
- Al Huda Skolen
- Al Quds Skole
- Grøndalsvængets Skole
- Sjællands Privatskole
- Utterslev Skole
Brønshøj-Husum
- Korsager Skole
- Husum Skole
Indre By
- Christianshavns Døttreskole
Valby
- Vigerslev Allé Skole
- Ålholm skole
- Byens Skole
- Salix Skole
- Kildeskolen
- Hanssted Skole
Vanløse
- Vanløse Privatskole + Behandlingsskolerne
- Vesterbro Ny Skole
- Damhusengens Skole
- Kirkebjerg Skole
- Jinnah International School
- Vanløse Friskole (Livets Skole)
Østerbro
- Strandvejsskolen - Østerbro Lilleskole
- Vibenshus Skole
Vesterbro
- Tove Ditlevsens Skole – indskoling