Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse

Et nedslidt gulv i Valby Hallen skal skiftes, en bænk sættes op i Kampsportens Hus og udtjente kunstgræsfodboldbaner med miljøskadeligt gummigranulat erstattes af nye med miljørigtig kork på Bavnehøj Idrætsanlæg. Tidligere blev mange vedligeholdsproblemer ofte først håndteret, når skaden var sket. 

Med en ny såkaldt tilstandsalgoritme eller datamodel kan Københavns Kommunen i langt højere grad forudse vedligeholdelsesbehovene i byens kultur- og idrætsfaciliteter og sætte ind, før mindre problemer udvikler sig til større og dyrere skader.

Løsningen er udviklet gennem de seneste år i et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og arkitektur- og ingeniørrådgivningsvirksomheden Sweco. Nu bruges den i den daglige drift i forvaltningen. Den databaserede tilstands- og investeringsmodel kombinerer registreringer af faciliteterne med beregninger af forfald, restlevetid og investeringsbehov og giver dermed et bedre grundlag for at prioritere vedligeholdelsesindsatsen.

”De fleste tænker først over vedligehold, når skaden er sket. Men for københavnerne er det jo virkelig træls, når vores svømmehaller for eksempel pludselig lukker ned. Det betyder jo, at nogle børn og deres forældre opgiver sportsdrømmen og det sunde fællesskab på baggrund af en dårlig oplevelse. Derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at vedligeholde vores bygninger og faciliteter i tide. Det handler om at undgå de akutte afbrydelser i lange perioder, så vi kan sikre borgerne og foreningerne forudsigelighed og mere stabile tilbud, samtidig med vi undgår dyre reparationer senere,” siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV).

Ved at samle eksisterende registreringer og driftsdata i én model har Københavns Kommune dermed fået et mere præcist billede af bygningerne og anlæggenes tilstand og udvikling over tid. 

Datamodellen udspringer af den politiske aftale om Københavns Kommunes budget for 2025, som afsatte 500 mio. kr. over 10 år til planlagt vedligehold og efterslæb kommunens badeanlæg, biblioteker, idrætsanlæg, museer og kulturhuse.

Fra akutte reparationer til planlagt vedligehold

Det nye overblik har dermed gjort det muligt i højere grad at gå fra akutte enkeltstående indsatser til en mere sammenhængende og planlagt vedligeholdelsesindsats.

Den mere systematiske tilgang gør det samtidig muligt at samle opgaver, planlægge dem over året og gennemføre flere indsatser på samme tid. Hvis en bygning for eksempel skal lukkes i forbindelse med udskiftning af et tag, kan datamodellen give et overblik over, hvilke øvrige bygningselementer der står til udskiftning i den nærmeste fremtid og samtidig bør håndteres.

”Vedligehold har traditionelt været svært at planlægge præcist, fordi mange forhold udvikler sig gradvist og uafhængigt af hinanden. Den nye datamodel giver os et stærkere grundlag for at prioritere bedst muligt, og vi kan sætte ind tidligere og arbejde langt mere proaktivt og målrettet. Vi gået fra i høj grad at reagere, når skaden er sket, til i langt højere grad at kunne planlægge, før den opstår,” siger Christian Biel Knudsen, centerchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Et værktøj i udvikling

Den databaserede model udvikles løbende i takt med nye data og erfaringer fra driften. Målet er at skabe endnu bedre sammenhæng mellem den daglige drift og de langsigtede investeringsbehov.

”Vi har udviklet et dynamisk værktøj, som bliver stærkere over tid. Når vi kobler data med erfaringer fra driften, er det muligt at få et stadig mere præcist grundlag for at prioritere og planlægge vedligeholdelsen,” siger Jakob Toft Hansen, teamleder for geografisk informationssystem (GIS) og data i Sweco.

Efter at have brugt modellen det seneste år tid er fundamentet nu styrket for en mere strategisk tilgang til vedligehold. Kommunen har nu bedre forudsætninger for at prioritere langsigtet – til gavn for både økonomien og borgernes adgang til velfungerende kultur- og fritidsfaciliteter.