CO2-udledningen i København faldt markant sidste år - men der er stadig plads til forbedringer
Den største del af det markante fald i CO2-udledningen skal findes i, at der produceres væsentligt mere grøn strøm og grøn varme. Derudover er der sparet 11.400 ton CO2 i udledningen fra trafikken, og det er særligt omstillingen til el-busser, der giver udslag.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) glæder sig over, at udviklingen går den rigtige vej, og at de initiativer, der bliver taget i kommunen og på nationalt plan, ser ud til at virke:
- Det er enormt positivt, at der bliver produceret mere grøn energi, ikke bare i København, men i hele landet. Og jeg glæder mig over, at vores satsning på el-busser allerede nu ser ud til at have en stor effekt – det lover godt for resultaterne i 2025, hvor alle busser efter planen skal køre på el. Når det er sagt, har vi stadig udfordringer med at nedbringe den lokale CO2-udledning fra trafikken. Men vi har svært ved for alvor at gøre noget uden at få muligheden for at indføre fx roadpricing, siger hun.
En del af baggrunden for den grønne strøm og fjernvarme, der tegner sig for de største reduktioner, er, at der fyres med biomasse i de københavnske kraftvarmeværker - en kilde, som ifølge borgmesteren på den lange bane ikke er bæredygtig, og derfor kun må være en overgang til andre vedvarende energityper.
Trafikken er, på trods af de 11.400 ton mindre udledning, som primært kan tilskrives de grønnere busser, klart den største udleder af CO2 lokalt i Københavns Kommune. Med det nye budget for 2022 er der vedtaget en mobilitetspakke, som skal reducere CO2-udledningen fra trafikken ved blandt andet at nedsætte hastigheden på vejene og gøre det mere attraktivt at skifte fossilbilen ud med mere bæredygtige transportformer. En anden vej til at reducere den lokale udledning er at øge genanvendelsen af erhvervsaffald, og her er der i forbindelse med budget for 2022 indgået en aftale om at efterleve kommunens målsætning om, at 70 procent af erhvervsaffaldet skal genanvendes i 2024.
Fakta
CO2-regnskabet for 2020 viser, at den samlede CO2-udledning er faldet med ca. 276.000 tons sammenlignet med året før, hvilket svarer til en reduktion på knap 27 procent i forhold til 2019. I forhold 2005 og 2010 er der tale om reduktioner på omkring 65 procent.
Regnskabet dækker udledninger fra aktiviteter og produktion inden for kommunegrænsen (fx direkte udledning fra køretøjer og individuel opvarmning) samt udledninger fra forbrug af netforsynet energi, fx el og varme.
Opgørelsen dækker således ikke de udledninger forårsaget af københavnernes forbrug, som forekommer udenfor kommunegrænsen, ligesom varer produceret uden for kommunen heller ikke indgår.
CO2-udledningen fra elforbruget er faldet markant fra 2019 til 2020 med ca. 126.000 ton CO2.
CO₂-udledningen fra fjernvarmen er faldet markant fra 2019 til 2020 med ca. 132.000 ton CO2. Fjernvarmeforbruget er fra 2019 til 2020 faldet 2,1 procent.
Faldet skyldes blandt andet mindre produktion på Amagerværkets kulfyrede anlæg og idriftsættelse af det biomassefyrede anlæg i løbet af 2020. Derudover er der benyttet næsten dobbelt så meget træaffald på ARC. VE-andelene for både el og fjernvarme er steget markant i 2020, og det sidste kul i Hovedstadens Fjernvarmesystem er nu udfaset.
Vejtrafikken
Der kan konstateres et fald på knap 11.400 tons CO2 i 2020. Faldet kan entydigt henføres til kategorien ’busser i rute’ – altså Movia. Ud over et fald i trafikarbejdet, på baggrund af omlægning af ruter, er emissionsfaktoren for ’busser i rute’ faldet med hele 26 procent, på baggrund af delvis elektrificering. Beregningerne for trafikarbejdet og køretøjsfordelingen er baseret på tællinger foretaget i juni, august og september 2020, hvor samfundet ikke var så nedlukket som i flere af de andre måneder som følge af corona-situationen. Sammenlignet med 2019 er trafikarbejdet for personbiler steget lidt i 2020, mens trafikarbejdet for varebiler og lastbiler tilsvarende er faldet en smule.