33 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje

Politikere deler over fire millioner kroner ud til københavnske festivaler i 2027.
Brønshøj Sommerjazz er én af de festivaler, der har fået tildelt penge fra Festivalpuljen.

Det er penge på vej til række forskellige københavnske festivaler inden for musik, film, kunst og kultur, der alle finder sted næste år.

Politikerne i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget i Københavns Kommune har netop udvalgt de festivaler, idrætsbegivenheder og events, der skal modtage et etårigt tilskud fra kommunens festivalpulje.

Her er der blandt andet penge til Maker Festival, Bas Under Buen, Københavns Historiske Marked og UP Comedy Festival. 

Der var i år indkommet i alt 54 ansøgninger til Festivalpuljen. Heraf har udvalget valgt at støtte 33 festivaler og events med i alt 4.280.000 kroner.

 

Udtalelser fra Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget: 

Christopher Røhl (RV), kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester:
”København skal sprudle af liv i hele byen. Hele året. Byens festivaler for os til at stoppe op på en varm sommeraften og se byens rum på en ny måde, når dans fylder byrummet foran Operaen eller bassen buldrer under Bispeengbuen. Kunsten, kulturen og samværet bliver sat i perspektiv, når emner som ligestilling, komedietegneserier og kortfilm kommer i fokus. Festivalpuljen er garant for et friere, vildere og større København. Det er vigtigt både for københavnerne, men også for det spirende vækstlag af kunstnere og nicherne, der får mulighed for at stille sig frem og vise deres talent og kunst på de mange festivaler, byen ikke ville have uden en kommunal opbakning.”

Emma Bach (Ø):
”For Enhedslisten har det været vigtigt at støtte kreative initiativer, der engagerer nye målgrupper, særligt unge. Vi ønsker at hylde mangfoldigheden og diversiteten i københavnernes interesser, - også de festivaler der ikke har musikken som omdrejningspunkt, men debatterer, udfordrer og dyrker fællesskabet. Vi har desværre ikke kunne støtte alle de initiativer, vi gerne ville, og heller ikke med de beløb, vi drømte om. Men tak til alle arrangører for det I giver til byen. Vi glæder os til festivalerne i 2027.”

Maria Frej (SF):
”Det er et frodigt kulturliv med en masse ambitioner og en masse på hjerte, som kommer til udtryk i ansøgningsbunken til Festivalpuljen også i denne omgang. København er en virkelig stærk kulturby, og det er en fornøjelse at kunne bakke op om så mange aktører, som f.eks. leverer musik i et spænd fra jazz i Brønshøj til barok i byens kirker, børnekultur i cirkusvogne, danselegeplads i Dansehallerne og dans på højeste internationale niveau ved Operaen, filmfestivaler og meget, meget mere. Festivalerne leverer samlet set noget særdeles vigtigt til byen med dels stærke lokale forankringer og dels fyrtårnsevents, som sætter København på et større landkort. SF håber, at rigtig mange af byens borgere har lyst til at gå på opdagelse i det store udbud og lade sig berige, overraske og underholde.”

Mathilde Kastbjerg (K):
”I Det Konservative Folkeparti er vi glade for, at vi med Festivalpuljen er med til at støtte kultur som rammer mange københavnere. Fra små lokale festivaler til store bydækkende, og også inden for flere genrer.”

Birgitte Kehler Holst (Å): 
”Kultur og fritidslivet i København skal være og er heldigvis også mangfoldigt. Derfor er vi i Alternativet glade for at vi har kunne støtte både det brede og det smalle fra ny cirkus, stand up og dans til madkultur, ny grønlandsk kunst, børneteater, film, musik fra punk til kirkeorgel og meget, meget mere.” 

 

Disse festivaler får tilskud:

Festival Tilskud
Fluid Festival 300.000 kroner
Maker Festival 300.000 kroner
artFREQ 250.000 kroner
Summer Dance 250.000 kroner
MIX CPH 220.000 kroner
2200 Børn & Musik 200.000 kroner
Historiske Dage 200.000 kroner
Blaagaards Festival 180.000 kroner
Bas Under Buen 170.000 kroner
Copenhagen International Dance Festival 150.000 kroner
Talk Town Festival 150.000 kroner
Copenhagen Comics 125.000 kroner
Panna World Championship 125.000 kroner
A COLOSSAL WEEKEND 100.000 kroner
Brønshøj Sommerjazz 100.000 kroner
Cirkusvognen 100.000 kroner
FERAL FESTIVAL vol. 6 100.000 kroner
Free The Freaks Festival 100.000 kroner
KORAL 100.000 kroner
Københavns Historiske Marked 100.000 kroner
Madland Festival 100.000 kroner
MINU 100.000 kroner
UHØRTE KLANGE 100.000 kroner
UP Comedy Festival 100.000 kroner
Another Life Festival 80.000 kroner
KNIFE Kalaallit Nunaata Isaa Festival 75.000 kroner
Stenbroen Festival 75.000 kroner
Copenhagen Short Film Festival 70.000 kroner
Kultur for en Tudse 60.000 kroner
Copenhagen Baroque Festival 50.000 kroner
Copenhagen Carnival 50.000 kroner
Nasty Cut Fest 50.000 kroner
Ædru Festival 50.000 kroner

  

Fakta om Festivalpuljen: