Evaluering af stressklinikkerne - april 2017

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager evalueringen af Københavns Kommunes stressklinikker for 2016 til efterretning.

Problemstilling

Der er udarbejdet en evaluering på baggrund af de stressforløb, der er blevet gennemført i stressklinikkerne i 2016. Nedenfor fremlægges de væsentligste resultater fra evalueringen til udvalgets orientering.

Løsning

Ved budgetforhandlingerne for 2015 blev det besluttet, at Københavns Kommune skulle oprette stressklinikker. I forbindelse med omorganiseringen af sundhedshusene i sommeren 2016 blev stressklinikkerne samlet til to, som i dag er lokaliseret i sundhedshusene på Amager og på Nørrebro med ledelsesmæssig forankring på Nørrebro.

I juli 2016 var der op til seks måneders ventetid i stressklinikkerne. Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i august 2016 at tilføre midler til stressklinikkerne med henblik på at udvide kapaciteten med 15 ekstra stresshold. Ved intern omprioritering og budgetforhandlingerne for 2017 blev der givet midler til fremadrettet at udvide kapaciteten i stressklinikkerne for at imødekomme den store efterspørgsel samt at indlede et samarbejde med jobcentrene om henvisning af stressede ledige. Der er på nuværende tidspunkt ingen ventetid.

Evaluering for 2016
Evalueringen har fokus på følgende parametre:

• Hvem benytter stressklinikkernes tilbud og hvem henviser borgerne hertil?

• Hvordan oplever brugerne effekten af forløbet – på kort og længere sigt?

• Hvad er den samlede tilfredshed med tilbuddet?

Den første evaluering af stressklinikkerne blev lavet i foråret 2016. Her viste evalueringen en høj grad af tilfredshed med forløbet og langt hovedparten af deltagerne oplevede en forbedret sundhedstilstand efter forløbet. Dette billede går igen i dette års evaluering.

Nyt for denne evaluering er, at der er tilføjet mere langsigtet data, hvor deltagernes effekter efter 6-8 måneder er medtaget, og hvor det nu er muligt at se tal for effekten på beskæftigelse blandt deltagerne.

Samlet set tegner evalueringen et billede af, at stressklinikkerne gør en mærkbar forskel for de borgere, der gennemfører et stressforløb, med en signifikant forandring i stressniveauet. De fleste borgere oplever endvidere under forløbet et mærkbart fald i symptomer på depression samt forbedret søvn og styrket fysisk og psykisk helbred. Mange oplever, at de fortsat har udbytte af forløbet 6-8 måneder efter de har gået i stressklinikkerne. Rekrutteringen er fortsat socialt ulige, idet langt flere københavnere i beskæftigelse sammenlignet med københavnere udenfor arbejdsmarkedet henvises fra egen læge til stressklinikkerne.

Nedenfor gives en kort opsamling på de vigtigste pointer fra evalueringen. For yderligere oplysninger henvises til bilag 1.

Henvisninger og brugere
I 2016 blev 1.100 københavnere henvist til stressklinikkerne, og 660 københavnere har taget imod et stressforløb. Frafaldet i perioden fra visitationssamtalen til opstart på hold kan blandt andet skyldes den lange ventetid i foråret 2016. 

Evalueringen viser stort set samme henvisningsbillede som evalueringen for 2015. De fleste borgere henvises til stressklinikkerne fra deres praktiserende læger. Der henvises fortsat flere kvinder end mænd, ligesom der proportionelt henvises flere borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet end borgere uden beskæftigelse. I forhold til uddannelsesbaggrund er der en overrepræsentation af borgere med en mellemlang videregående uddannelse og borgere uden uddannelse i stressklinikkerne og en underrepræsentation af borgere med erhvervsfaglig uddannelse.

I 2017 er der åbnet op for henvisninger for ledige og sygemeldte fra jobcentrene, men de er således ikke med i evalueringen for 2016.

Forvaltningens indsats i 2016 har hovedsageligt haft fokus på at omorganisere stress-klinikkerne og nedbringe ventetiden. Den lange ventetid har også gjort det uhensigtsmæssigt at gennemføre en informationskampagne overfor de praktiserende læger med henblik på at ændre rekrutteringen, da ventelisterne betød, at klinikkerne ikke havde kapacitet til at tage imod flere deltagere, men blot ville øge ventetiden yderligere. Reduktionen i ventetid har i 2017 givet mulighed for at arbejde med en ny rekrutteringsstrategi i stressklinikkerne.

Effekt af stress-forløbene
I 2016 er stort set alle borgere i stressklinikkerne blevet inviteret til at deltage i effektevalueringen, og der er indsamlet effektdata fra 20 pct. af de borgere, som har gennemført et forløb. Forvaltningen er opmærksomme på at få løftet den lave svarprocent. Men analyserne viser dog, at de borgere, der har svaret, er repræsentative og sammenlignelige med de borgere, der er henvist til stress-klinikkerne og har gennemført et stressforløb, hvorfor dataene er valide.

Sundhedseffekter i forhold til symptomer på stress, depression og søvn
I evalueringen er der lavet analyser af deltagernes udbytte i forhold til de opstillede effektmål:

• Stressniveau

• Depressionssymptomer

• Søvnkvalitet

• Helbredsbetinget livskvalitet

Samlet set viser analysen følgende om borgernes udbytte af stress-forløbet:

• Stressniveau: 83 pct. har oplevet et fald i stressniveau, mens 17 pct. har oplevet, at deres niveau er uændret eller forværret. Samlet for hele gruppen af deltagere er faldet i stresssymptomer på 28 pct., hvilket indenfor stressbehandling anses som en betydningsfuld og klinisk væsentlig stressreduktion.
  
  

• Depression: 84 pct. oplevede et fald i symptomer på depression. Ved forløbets start viste 60 pct. af deltagerne tegn på let, moderat eller alvorlig depression. Ved forløbets afslutning var andelen faldet til 21 pct.
  
  

• Søvnkvalitet: 68 pct. oplevede en reduktion i søvnforstyrrelser. Andelen, som havde en ’god’ nattesøvn uden søvnproblemer, var i løbet af stress-forløbet øget fra 25 pct. til 51 pct.
  
  

• Helbredsbetinget livskvalitet: Der ses en positiv udvikling i perioden for stressforløbet både med hensyn til deltagernes fysiske og mentale sundhed. Dog er udviklingen mest markant på den mentale score.

Langtidseffekter af stressforløbene
Der er i 2016 lavet en opfølgende stikprøvemåling 6-8 måneder efter, at borgerne har afsluttet deres stressforløb. Resultatet viser overordnet, at størstedelen af borgerne stadigvæk efter 6-8 måneder oplever, at de har udbytte af forløbet.

82 pct. svarer, at deres deltagelse i stressforløbet alt i alt har medvirket til, at det er lettere for dem at håndtere hverdagen 6-8 måneder efter, og 76 pct. svarer, at de fortsat bruger de redskaber, de lærte på stressforløbet.

I forvaltningens egen stikprøvemåling 6-8 måneder efter forløbet, svarer 24 pct., at deres deltagelse har medvirket til at undgå arbejdsophør fra deres arbejdsplads, og 44 pct. svarer, at forløbet har medvirket til at begrænse eller undgå sygemelding.

Når flere deltagere har gennemført et stressforløb i løbet af 2017 vil det være muligt at indsamle registerdata om deltagernes beskæftigelsessituation et halvt år efter endt forløb.

Tilfredshed med forløbet
Alle borgere, der har afsluttet et stressforløb i 2016, er blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de har været. I lighed med evalueringen for 2015 er langt størstedelen af borgerne både tilfredse med selve forløbet og med det udbytte, de har fået af deres deltagelse. Således svarer 94 pct. af deltagerne, der har gennemført et forløb, at de er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med forløbet.

Fortsat udvikling af stressklinikkernes tilbud og rekruttering
Evalueringen lægger op til, at der stadig er behov for fokus på at udvikle på rekrutteringen til stressklinikkerne med henblik på at rekruttere flere udenfor arbejdsmarkedet og flere med kort uddannelse. Samtidig vil der ske en tilpasning af indholdet i stressforløbene for at sikre bedst mulig effekt på tværs af forskellige målgrupper.

Med den politiske aftale i budget 2017 og de midler, der blev tilført stressklinikkerne i den forbindelse, har forvaltningen i 2017 igangsat et arbejde omkring stressklinikkernes rekruttering, som går på to ben:  

1. Forvaltningen har indledt et tværforvaltningsmæssigt samarbejde for at flere stressramte ledige og sygemeldte henvises til stressklinikkernes ni-ugers forløb via kommunens jobcentre.

2. De praktiserende læger i København skal have mere information om forløbene, så de i højere grad kan medvirke til at henvise borgere udenfor arbejdsmarkedet, københavnere med erhvervsfaglig uddannelse og flere stressramte mænd til stress-klinikkerne.

Forvaltningen har derfor med midler fra budget 2017 og i tråd med sundhedspolitikkens målsætning om at reducere ulighed i sundhed igangsat et udviklingsarbejde, der skal sikre, at en bred målgruppe i forhold til køn, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning opnår længerevarende redskaber til stresshåndtering og en mærkbar reduktion i stress- og depressionssymptomer i stressklinikkerne.

Følgende udviklingsspor er igangsat eller er planlagt til at starte op i 2017:

1. Stress-klinikkerne har primo 2017 indledt et samarbejde med jobcentrene om hjælp til stressede ledige og sygemeldte. I dette samarbejde udvikles indholdet i stress-forløbet, så det tilpasses til målgruppens behov. Der er givet midler til, at 100 borgere i 2017, 200 borgere i 2018 og 300 borgere i h 2019 og 2020 kan få et stressforløb. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er ansvarlig for at henvise stressramte ledige og sygemeldte til de reserverede hold i stressklinikkerne, og der vil være mulighed for at udvide samarbejdet omkring disse målgrupper i jobcentrene, hvis samarbejdet befordrer det.
   
   

2. På baggrund af nærværende evaluering udvælges endvidere to målgrupper, som er for sårbare til at deltage på de nuværende hold eller får et lavere udbytte af forløbene end andre grupper. Der vil blive pilotafprøvet et nyt tilbud med udgangspunkt i de mest virkningsfulde metoder, mindre hold eller individuelt tilrettelagte forløb. Udviklingsarbejdet opstartes i foråret 2017.
   
   

3. Endelig er der i 2017 påbegyndt et udviklingsarbejde, der fokuserer på at øge rekrutteringen af kortuddannede mænd til stressklinikkerne. Det sker ved en målrettet rekrutterings-kampagne, samarbejde med faglige organisationer og arbejdspladser med mange kortuddannede mænd samt ved tilpasning af forløbets indhold, så det i højere grad appellerer til mændene.

Økonomi

Der er bevilget 11,3 mio. kr. i 2017, 12,3 mio. kr. i 2018 og 12,6 mio. kr. i 2019-2020 til stressklinikkerne. Herefter er der en varig bevilling på 7,5 mio. kr. årligt. Bevillingen er stigende fra 2017 til 2020, da der er givet midler til en midlertidig indsats for stressramte ledige i samarbejde med jobcentrene med stigende antal deltagere år for år. 

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med at tilvejebringe data vedrørende beskæftigelseseffekterne set over et længere tidsperspektiv.

I den næste evaluering vil samarbejde med jobcentrene også blive inddraget. Der vil også blive samlet op på erfaringerne med oplysningskampagnen i forhold til de praktiserende læger vedrørende stress og social ulighed i sundhed samt tilpasningen af stressklinikkernes tilbud til udvalgte sårbare målgrupper.