Vuggestuepædagog til Valby Vuggestue – Bliv en del af et fagligt stærkt og engageret arbejdsfællesskab

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at skabe trygge og udviklende rammer for de mindste børn? Har du en solid pædagogisk faglighed og ønsker at arbejde i en institution, hvor trivsel og samarbejde vægtes højt? Så er Valby Vuggestue måske din nye arbejdsplads.

Vi er en stor institution med 96 glade børn og en stabil, nærværende og engageret personalegruppe. Her sætter vi faglighed og børneperspektivet i højsædet, og vi arbejder målrettet med at skabe inspirerende læringsmiljøer tilpasset til vuggestuebørn. Vi har en høj andel af pædagoger og et lavt sygefravær, hvilket skaber en stabil og tryg hverdag for både børn og personale.

Vi søger en omsorgsfuld og engageret pædagog, som ønsker at bidrage til et hus, hvor faglighed og nærvær er i centrum, og hvor vi arbejder dagligt med at skabe udviklende læringsmiljøer for vores vuggestuebørn.

Du kan forvente

  • en stabil og engageret personalegruppe – med høj andel af uddannede pædagoger og et lavt sygefravær skaber vi en tryg og stabil arbejdsplads
  • faglig udvikling – mulighed for at præge den pædagogiske praksis og deltage i faglige netværk som pædagogiske udvalg og sprognetværk med fokus på udvikling og refleksion
  • godt arbejdsmiljø – et hus med et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer det gode samarbejde og faglig refleksion
  • sprog og relationer – vi arbejder struktureret med vores sprogstrategi, og vi prioriterer samspil og nærvær med børnene

Hvem er du?
Vi leder efter en uddannet pædagog, der

  • brænder for arbejdet med vuggestuebørn og deres udvikling
  • trives på en arbejdsplads, hvor ansvar, samarbejde og gensidig støtte er fundamentet
  • værdsætter faglig sparring og ønsker at bidrage til vores fælles udvikling

Om Valby Vuggestue
Valby Vuggestue er en stor vuggestue med 96 børn fordelt på otte stuer. Vi ligger placeret i et dejligt villakvarter tæt på legepladser og grønne områder. Vi bor i en gammel og charmerende villa tæt på både Valby Station og Vigerslev Station. Vores hus ligner ikke en typisk institution, og stuerne er meget forskellige i deres indretning, hvilket giver nogle hyggelige rammer for børnenes hverdag. Derudover har vi en stor skøn legeplads, hvor vi arbejder med legezoner og de voksnes deltagelse i legen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner, det kan du se mere om her Hvad tjener en pædagog i Københavns Kommune? | Københavns Kommune.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start hurtigst muligt.

Mere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anna Eichen på 61 36 74 71. Du kan også læse mere om institutionen her Valby Vuggestue.

Hvis du vil være en del af dette unikke arbejdsfællesskab, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Samtaler afholdes løbende.

Søg via linket senest torsdag den 2. oktober 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.