Vil du være social- og sundhedsmedarbejder på et af vores plejehjem eller i hjemmeplejen i Københavns Kommune?

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger dig, der har erfaring med at arbejde med ældre og så er det er et krav, at du kan tale dansk og kan dokumentere på tablet eller telefon.

Det er naturligvis et plus, hvis du også har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, men det vigtigste er, at du kan sige ”ja” til disse udsagn

  • Jeg møder alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte
  • Jeg forstår og respekterer ældre menneskers ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes
  • Jeg møder til tiden og tager ansvar for mine opgaver

Et job med mening – og hygge
Din primære opgave bliver at hjælpe de ældre københavnere, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje, som at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på.  

Når du starter, får du en grundig introduktion til de opgaver, du skal udføre. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er dine kommende kollegaer altid i nærheden, hvis du får brug for hjælp, sparring eller gode råd. 

Få løn efter kvalifikationer – og tillæg for aften, nat og weekender
Du bliver ansat efter den gældende overenskomst. Som ufaglært er din timeløn omkring 143 kr. i timen, men hvis du har en relevant uddannelse eller erfaring, kan din timeløn blive højere. Du får naturligvis også tillæg til din faste timeløn, når du tager aften- og nattevagter, og når du arbejder i weekenden. 

Når du er ansat i Københavns Kommune, får du også adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser, adgang til ferieboliger og gode priser på ting til hjemmet gennem vores webshop. Se de aktuelle tilbud og rabatter her.

Vi sikrer dig et godt match
I Københavns Kommune har vi mange forskellige arbejdspladser – blandt andet 40 plejehjem og 5 hjemmeplejeenheder – og de har alle sin unikke kultur og særlige kollegaskab. Se kort og læs mere om vores mange arbejdspladser

Nogle plejehjem har et særligt fokus på borgere med ekstra udfordringer – som demens eller blindhed – mens andre plejehjem har et særligt fokus på bestemte interesser, som natur, kultur eller mangfoldighed. Læs mere om vores forskellige plejehjem i Københavns Kommune

Du bliver ansat på og tilknyttet et af vores plejehjem eller hjemmeplejeenheder. Vi lytter gerne til dine ønsker. Så skriv det i din ansøgning, hvis der er et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed, du er særligt interesseret i at arbejde på.

Ikke uddannet? Få voksen-elevløn hos os
Er du ikke uddannet SOSU endnu? Hvis du er over 25 år, kan du blive voksen-elev hos os i Københavns Kommune og få løn under uddannelse. Du skal heller ikke bruge tid på at søge oplæringspladser. Det klarer vi for dig. Læs mere om mulighederne for voksen-elevløn.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er på fuld tid, og hvis du kan starte hurtigt efter ansøgningsfristen, er det et plus.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med din eventuelle ansættelse.  

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her (indsæt link:  https://www.kk.dk/om-kommunen/job/vores-arbejdsplads/sundhed-og-omsorg/vejledning-til-ansoegere-om-indhentelse-af-referencer-i-koebenhavns-kommune

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Rekrutteringsfunktionen på 30 50 32 52 alle hverdage fra kl. 9-15.

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Søg via linket senest onsdag den 11. februar 2026
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.