Valbys sødeste børnehavebørn i Tvillingehuset ønsker sig en dygtig og sød pædagog (eller PAU) at lege med
Genopslag
Tvillingehuset søger uddannet pædagog eller en stærk assistent til Fiskestuen. Stillingen er allerede ledig, men vi afventer den rette kandidat.
Tvillingehuset er en stor nyere institution i Valby. Vi åbnede dørene første gang i august 2023 og er siden da vokset til fem børnehavegrupper og seks vuggestuegrupper.
Vi åbner fortsat for nye børn over tid og rammer i alt 13 stuer, når vi er helt fyldt.
Vi er i januar 2025 gået i gang med en certificering mod en idrætsprofil, og det betyder, at vi i hverdagen har et skærpet fokus på at understøtte børnenes motorik og bevægelsesglæde i alle de aktiviteter og hverdagssituationer, hvor det er muligt.
Vi glæder os over denne proces, som også skal være en grundsten for en rød pædagogisk tråd i huset, og at hele personalegruppen kommer til at tilegne sig et særligt fokus på, hvordan vi bruger kroppen i pædagogikken – både børnenes og vores egen.
Vi har en dejlig blandet personalegruppe. Nogle har stor erfaring, og andre er nyuddannede. Vi har både mænd og kvinder ansat. Vi vægter et godt og trygt arbejdsmiljø, som alle bidrager til på hver vores måde og tager medansvar for.
Vi hylder initiativer og engagement og er et hus, hvor der er plads til at sætte præg på sit eget arbejdsliv. Så vi vil glæde os over, at du har ideer, sætter spændende aktiviteter i gang for børnene og bidrager med dine faglige perspektiver i hele huset.
Kom og vær med, hvis du
- er en teamplayer og kan træffe selvstændige beslutninger i husets ånd
- vil lege med både børn og voksne, og du ser børns tryghed som grundlæggende for deres sociale og personlige udvikling
- brænder for at skabe udviklende læringsmiljøer med børn fra 0-6 år
- er energisk, initiativrig og tager medansvar i forhold til at videreudvikle pædagogikken sammen med os
- er pædagogisk velfunderet og gerne vil dele ud af din faglighed og lære nyt
- kan arbejde systematisk og struktureret med frihed under ansvar
- er frisk på at give et nap med andre steder i huset, når der er brug for det
- kan deltage i ca. ti årlige aftenmøder og forældrearrangementer
Vi kan tilbyde
- et rart hus med et positivt og engageret personale
- et smukt nybygget hus, hvor alt er nyt, lyst og lækkert indrettet
- en hverdag med de sødeste og sjoveste børn fra 0-6-år
- en arbejdsplads med stor mulighed for medbestemmelse
- faste stuemøder, tværfagligt samarbejde og mulighed for videreuddannelse
- et hus, der altid er i bevægelse
- en udviklingsorienteret og spændende arbejdsplads, som altid tager udgangspunkt i børnenes perspektiv
- samarbejde med et stærkt tværfagligt team, som hjælper til ved behov
- en arbejdsplads, hvor vi alle har forpligtet os til at bidrage til, at vi får set alle børn, løst vores opgaver, og hvor vi behandler hinanden godt og udnytter hinandens kompetencer
Vores daglige åbningstid er kl. 07.00-17.00 og fredage til kl. 16.30.
Kan du nikke genkendende til ovenstående, og er du frisk på nye udfordringer så lad os høre fra dig. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er du meget velkommen til at sende en ansøgning. Du vil komme til at arbejde med en rutineret pædagog og en rutineret medhjælper. De er begge meget kreative, så hvis du har andre kompetencer at byde ind med, kunne det måske være et godt match.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Du er også velkommen til at ringe og få en snak med pædagogisk leder Linda Maja Rasmussen på 20 57 28 09.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 29. juni 2025
Vi afholder samtaler løbende.