Udkørende sygeplejersker til aften- eller nattevagt i Københavns Kommune – få et job med frihed, ansvar og faglig dybde
Drømmer du om et arbejdsliv med fast vagtplan, høj faglighed og ansvar? Hos os får du en selvstændig og meningsfuld hverdag, hvor du gør en mærkbar sygeplejefaglig forskel for borgere i eget hjem.
Flere og flere borgere i København har brug for sygepleje i eget hjem – i kortere eller længere perioder af deres liv – og som udkørende sygeplejerske spiller du en afgørende rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og tryghed i borgernes forløb.
Lige nu søger vi flere sygeplejersker til Hjemmeplejen/Sygeplejen i Københavns Kommune, som kan lide at udføre sygeplejefaglige opgaver om aftenen eller om natten.
I aftenvagt arbejder vi i et fast rul – 7/7 eller 5/2 – og alt afhængig af afstandene enten cykler eller kører vi i bil mellem borgerne.
Om natten arbejder vi altid syv dage og herefter har fri i syv dage. Natplejen kører ud til planlagte og akutte besøg i bil fra Østbanegade på Østerbro og til alle områder af byen.
Det vigtigste er, at du har interesse for den getriatriske borger, og at du ønsker at anvende dine sygeplejefaglige kompetencer til at hjælpe ældre københavnere i eget hjem uanset, om du foretrækker at arbejde aften eller nat. Hvis du derudover har kendskab til geriatri, medicinske sygdomme og/eller psykiatri, er det kun en fordel.
Ring eller send en SMS direkte til os på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om dine muligheder.
Bliv en vigtig nøglespiller i de ældres liv
Du får ansvar for borgerens samlede forløb med fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og høj klinisk kvalitet. Du får lov at bruge hele din faglighed og for at træde i karakter – især, når situationerne er komplekse og kræver overblik og handlekraft.
Ofte tager du på besøg, når der er behov for særlige sygeplejefaglige kompetencer. Borgeren har måske tidligere haft besøg af hjemmeplejen, men der er forværring i tilstanden, og du skal nu bruge dit kliniske lederskab og beslutningstagen til at igangsætte den rette behandling samt skabe tryghed og ro omkring forløbet for borgeren og for dine kolleger.
Vi søger derfor dig, der ønsker at bruge dine faglige kompetencer til at
- tage helhedsansvar for borgerens forløb med fokus på ressourcer, livskvalitet og individuelle behov
- indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med en bred vifte af sundhedsfaglige aktører fx egen læge og hospitaler
- udøve sygepleje på et højt, selvstændigt niveau med faglig frihed og ansvar i opgaveløsningen
- varetage akutte opgaver såsom pludseligt ændret almentilstand, KAD-problemer eller fald.
Få fokus på faglig fordybelse og udvikling
Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljø, der støtter din faglige udvikling og bakker op. Som udkørende sygeplejerske får du mulighed for at følge borgerforløb over tid og blive en betydningsfuld del af hverdagen for mennesker med komplekse og varierede sundhedsudfordringer.
Det giver et solidt grundlag for faglig fordybelse og udvikling inden for blandt andet sårpleje, diabetes, lungesygdomme, palliativ pleje og terminale forløb.
Her er gode muligheder for efteruddannelse eller kurser, så du – udover din daglige udvikling gennem opgaverne – kan styrke dine kompetencer og udvikle dig i rollen. Det kunne for eksempel være diplomuddannelse inden for sårpleje, palliation eller borgernær sygepleje.
Samtidig bliver du en del af et engageret team, hvor videndeling, sparring og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Komplekse opgaver, ansvar og stærkt fagligt fællesskab
Uanset om du trives bedst med at arbejde aften eller nat, træder du ind i en hverdag, hvor opgaverne er varierede og til tider komplekse. Ingen opgaver eller vagter er ens, og det kræver kreative og fagligt funderede løsninger på nye udfordringer.
Du står aldrig alene, da du bliver en del af et fagligt stærkt og kollegialt fællesskab.
Både i aften- og nattevagten har vi et tæt samarbejde med 1813 og vagtcentralen, og Natplejen modtager akutte nødkaldsbesøg og opkald direkte fra 1813. Det indebærer en høj grad af ansvar, for som sygeplejerske i Natplejen fungerer du som ansvarshavende sammen med teamets anden sygeplejerske.
Hjemmeplejen/Sygeplejen er delt op i fem enheder, som hver har en eller flere aftengrupper, mens Natplejen dækker alle områder af byen:
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Bispebjerg/Nørrebro
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Amager
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Indre By/Østerbro .
Er der noget, vi ikke har fået fortalt?
Så ring til os med dine spørgsmål på 30 50 32 52 – du kan også sende en sms. Du kan også bare klikke "Søg jobbet" og søge kun ved at udfylde ansøgningsskemaet med ønsker til fx vagtlag og område af byen. Vælger du flere vagtlag eller områder, øger du dine chancer for samtale.
Det er også muligt at arbejde som dagvagt samt at søge en stilling som sygeplejerske på et af vores 39 plejehjem, som fordeler sig i samme fem områder: Kort over København – se hvilke plejehjem, der ligger tæt på dit hjem.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter straffeattest og reference i forbindelse med ansættelserne. Det er et krav, at man kan fremvise et gyldigt kørekort for at arbejde i nattevagt – nogle steder også for aftenvagten.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.
Søg via linket senest mandag den 18. maj 2026
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.