To social- og sundhedsassistenter til dagvagt i Kirsebærhaven – vil du være med til at styrke borgernes vej tilbage til hverdagen?

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at bruge dine sundhedsfaglige kompetencer i en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du er med til at gøre en forskel for borgernes mulighed for at vende tilbage til eget hjem?

Vi søger to social- og sundhedsassistenter til dagvagt med tiltrædelse hurtigst muligt. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde og et godt kollegaskab.

Din hverdag hos os
Som social- og sundhedsassistent får du en alsidig hverdag, hvor du både varetager pleje, sundhedsfaglige opgaver og rehabilitering. Du følger borgernes udvikling og er med til at sikre sammenhæng i deres forløb.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • støtte borgerne i at være mest muligt selvhjulpne med udgangspunkt i deres egne ressourcer og mål
  • observere borgernes helbredstilstand og reagere på ændringer
  • varetage medicinadministration og andre sundhedsfaglige opgaver
  • følge op på borgernes mål, planer og udvikling
  • dokumentere relevante observationer og indsatser i Cura
  • samarbejde tæt med sygeplejersker, terapeuter og øvrige kolleger
  • bidrage aktivt til faglig sparring og udvikling i hverdagen

Du får mulighed for at bruge din faglighed bredt og være med til at skabe gode og sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgerne.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har interesse for rehabilitering og for at arbejde med borgernes ressourcer og mål
  • kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig være en aktiv del af teamet
  • kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en travl og omskiftelig hverdag
  • er nysgerrig på faglig udvikling og har lyst til at dele din viden med kolleger
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og et kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden
  • har erfaring med IT og gerne kendskab til Cura

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra rehabilitering, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig fagligt og være med til at gøre en forskel for borgerne.

Hvem er vi?
På Center for Rehabilitering og Akutpleje arbejder vi med midlertidige rehabiliteringsforløb for borgere over 65 år. Borgerne kommer både fra hospitalet og fra eget hjem og har ofte komplekse sundhedsfaglige problemstillinger, der kræver faglighed, overblik og samarbejde.

Vi er et rehabiliteringscenter – ikke et traditionelt plejecenter
Vi har et højt flow af borgere med mange indlæggelser og udskrivelser, og vores hverdag er derfor præget af forskellige borgerforløb og løbende forandringer. Det betyder, at du som medarbejder skal trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig, og hvor det er en fordel at være fleksibel og kunne bevare overblikket, når hverdagen ændrer sig. Vores fælles mål er at støtte borgerne i at genvinde eller bevare deres funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet, så de i videst muligt omfang kan vende tilbage til eget hjem eller videre til en anden relevant boligform.

En arbejdsplads i udvikling
Center for Rehabilitering og Akutpleje er en del af den udvikling, der sker i forbindelse med den kommende sundhedsreform og etableringen af Region Øst. Københavns Kommune bliver driftsoperatør for Region Øst, og vores tilbud bliver dermed en del af den nye organisering af sundhedsopgaverne.

Samtidig står vi foran en spændende udvikling, hvor vi efter planen skal flytte tilbage til Bystævneparken i løbet af anden halvdel af 2027. Det præcise tidspunkt for flytningen er endnu ikke fastlagt.

Du bliver derfor en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor der er mulighed for at være med til at præge og udvikle både vores faglige praksis og vores hverdag.

Faglighed, tværfaglighed og udvikling
På Center for Rehabilitering og Akutpleje har vi en kvalitetsorganisation, der understøtter vores arbejde med kvalitet, faglig udvikling og læring. Vi har forskellige faglige ressourcegrupper, som arbejder på tværs af afdelinger og faggrupper med at udvikle og styrke den faglige praksis.

Hos os bliver du en del af et bredt tværfagligt miljø med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist og farmakonom. Derudover har vi løbende elever og studerende, som er en naturlig del af vores hverdag og faglige miljø.

Vi lægger vægt på, at medarbejderne har mulighed for at udvikle deres kompetencer, dele viden og bringe deres faglighed i spil. Du får derfor mulighed for både faglig sparring, deltagelse i ressourcegrupper og for at være med til at udvikle vores praksis.

Det tilbyder vi
Hos os får du

  • en grundig introduktion og oplæring
  • en fagligt spændende hverdag med komplekse borgerforløb
  • et tæt tværfagligt samarbejde
  • mulighed for faglig sparring, læring og udvikling
  • mulighed for at engagere dig i faglige ressourcegrupper
  • en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab
  • dagvagt med arbejde hver tredje weekend

Ansættelsesvilkår
Der er tale om fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Vi indhenter straffeattest og tager reference i forbindelse med ansættelserne.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om referencetjek her.

Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Larsen på 24 21 60 47 eller assisterende afdelingsleder Mathilde Pedersen på 21 83 99 86.

Du er også velkommen til at komme forbi til en rundvisning og få et indblik i vores hverdag, møde nogle af dine kommende kolleger og høre mere om arbejdet hos os. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og relevante uddannelsesbeviser.

Søg via linket senest torsdag den 29. oktober 2026
Samtaler afholdes løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.