Sygeplejersker til aftenvagt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Vagtcentral

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at besvare nød- og telefonopkald fra borgere, pårørende, lokal hjemmepleje og andre samarbejdspartnere?

Så har du nu muligheden for at søge en stilling hos os!

Da vi opnormerer, søger vi to sygeplejersker til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Vagtcentral i Valby til aftenvagt.

Vagtcentralen håndterer døgnet rundt opkald fra forvaltningens nødkaldsbrugere. Kommunens borgere og samarbejdspartnere kan henvende sig telefonisk døgnet rundt, og vi varetager den elektroniske kommunikation med hospitalerne uden for normal arbejdstid. Hos os er opgaverne alsidige og mange.

Dine primære opgaver

  • Besvare og vurdere indkomne nød- og telefonopkald
  • Håndtere elektronisk kommunikation med hospitaler
  • Yde nødvendig støtte og hjælp, så borgere og samarbejdspartnere føler sig godt og professionelt behandlet

Om dig

  • Du er uddannet sygeplejerske og har bred erfaring fra ældreområdet, både fra primær- og sekundærsektoren
  • Du er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
  • Du er fleksibel, besidder gode samarbejdsevner og kan arbejde i teams og selvstændigt

Vi tilbyder

  • Et godt arbejdsmiljø i et erfarent team af sygeplejersker
  • Stor daglig variation af opgaver
  • Fast vagtplan i 5/2-turnus med primær aftenvagt og med weekendvagt hver anden weekend

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår til 5/2-turnus i henhold til den gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Københavns Kommune, trin 4–7. Tillæg for vagtcentralfunktion: kr. 26.000 årligt (niveau 01.01.06)

Der er mulighed for at forhandle individuel kvalifikationsløn.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.

Ønsker du at høre mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Arnesen på 20 34 21 33, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om referencetjek her.

Søg via linket senest onsdag den 14. oktober 2026
Vi har ansættelsessamtaler i uge 43. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk