Skolepædagog til fast stilling i Fritidsinstitutionen ved Grøndalsvængets Skole
Stillingen er som klassepædagog på 1. årgang. Du følger børnene ind i 0. klasse og med op i 3. klasse. Og du indgår du i et ligeværdigt samarbejde med lærerne om det faglige og trivselsmæssige arbejde med klassen. Som klassepædagog har du ansvaret for at sikre sammenhæng mellem de pædagogiske indsatser, der er i skolen og i fritidsinstitutionen.
I fritidsinstitutionen indgår du i det fritidspædagogiske arbejde i samarbejde med de øvrige kolleger. Vi er organiseret i årgangsteams, hvor du i samarbejde med de andre teammedlemmer har ansvaret for klassens/årgangens børn. Du vil også blive tilknyttet et fagteam, som har ansvaret for at videreudvikle fritidsinstitutionens faglige arbejde.
Grøndalsvængets Skole og fritidsinstitutionen er en velfungerende og velsøgt folkeskole/skolefritidsordning i Københavns Nordvestkvarter. Skolen er tresporet og har ca. 500 elever og 65 engagerede medarbejdere. I fritidsinstitutionen har vi 260 børn i alderen 6-10 år. Vi har en engageret forældregruppe og masser af dejlige børn. Skolen er nyrenoveret, hvor indskolingen og fritidsinstitution er sammen i vores nybyggede indskolingshus.
Vi forventer, at du er uddannet pædagog. Du kan enten have erfaring fra lignende stilling eller du kan være nyuddannet pædagog. Du har en positiv og anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger. Du tager medansvar for vores fælles arbejdsopgaver. Du kan indgå i og være med til at understøtte sammenhængen mellem skole og fritidsinstitution. Du kan arbejde med en mangfoldig børne- og forældregruppe. Du igangsætter aktiviteter for og med børnene. Du evner refleksionen og improvisationen samt at følge op på det planlagte.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 36 timer ugentligt, hvor ni af timerne er i skolen og 27 timer er i fritidsinstitutionen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025 eller snarest muligt. Dit ansættelsesforhold vil være tilknyttet fritidsinstitutionen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte institutionsleder Finn Kristensen på 27 11 73 63.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 29. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og umiddelbart efter ansøgningsfristen.