Skærmmedarbejder til fast aftenvagt i Hjemmeplejen Indre By/Østerbro

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at gøre en forskel i borgernes hverdag?
Trives du med teknologiske løsninger og sætter du pris på nærværende samtaler, selv når de foregår gennem en skærm?

Så er du måske vores nye kollega i aftenvagten i skærmenheden.

Om skærmenheden
Skærmenheden er en moderne enhed i hjemmeplejen, hvor vi via tablets udfører virtuelle besøg hos borgere på tværs af hjemmeplejen og sygeplejen i Københavns Kommune. Med teknologien som værktøj sikrer vi tryghed, støtte og sammenhæng – også i de sene timer. Aftenvagten er en vigtig brik i vores indsats for at skabe kontinuitet og nærvær døgnet rundt.

Dine opgaver

  • udføre skærmbesøg med fokus på tryghed og kvalitet
  • bidrage til udviklingen af skærmbesøgsordningen og nye arbejdsgange
  • samarbejde med it-support ved tekniske udfordringer
  • oplære og vejlede kolleger og tilkaldevikarer i skærmteknologi
  • deltage i hjemmebesøg i forbindelse med opstart og introduktion

Vi søger dig, der

  • har en sundhedsfaglig uddannelse som social- og sundhedsassistent
  • er teknologisk nysgerrig og har lyst til at arbejde med digitale løsninger
  • har en rehabiliterende tilgang og sætter faglighed højt
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i aftentimerne
  • er god til at skabe kontakt og tryghed gennem skærmen
  • trives med rolige men meningsfulde opgaver fra skrivebordet

Det får du hos os
Du bliver en del af et lille, dedikeret team med god støtte og oplæring. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, høj faglighed og et stærkt kollegaskab – også når vi arbejder om aftenen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med faste aftenvagter i tidsrummet kl. 14.30-22.30 og arbejde hver 2. weekend. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. juli 2025 eller snarest muligt. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål?
Kontakt gerne gruppeleder Britta Terp på 26 87 15 24.

Søg via linket senest søndag den 15. juni 2025
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.