Projektmedarbejder med belysningsfaglig indsigt til Område for Mobilitet og Byfornyelse
Trafikenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen søger en projektmedarbejder på deltid med belysningsfaglig indsigt, som skal indgå i teamets genopretningsprojekt.
Kan du bidrage til en fortsat positiv udvikling af gadebelysningen i København, og har du lyst til at bruge din faglighed i landets største kommune? Hvis ja, så er det måske dig, vi søger.
Trafikenheden er fagansvarlig og myndighed for gadebelysningen på alle offentlige og private fællesveje i København. Vi håndterer drifts- og vedligeholdelsesansvar og dialogen med borgere og erhverv med hensyn til belysning i byen. Vi er inde over både interne og eksterne projekter på tværs af byen. Belysning spiller en vigtig rolle i udviklingen af Københavns byrum, og du vil derfor få mulighed for at sætte dit præg på byen både i større og mindre skala.
Om jobbet
Du vil indgå i belysningsteamet, som i dag består af yderligere seks medarbejdere. Teamets primære opgaver er i dag myndighedsarbejde, drift, borgerdialog, politisk input og faglig sparring. Teamet er i gang med et omfattende genopretningsprojekt, hvor forvaltningen skal udskifte en stor mængde gadebelysningsarmaturer til nye. Kommunens gadebelysning baserer sig primært på standard løsninger og udstyr, og teamet har brug for support til følgende opgaver
- myndighedsgodkendelser
- planlægning og gennemgang af projektetaper
- håndtering og vedligeholdelse af data
- dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere
- borgerhenvendelser ifm. projektet
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og erfaring inden for belysningsbranchen. Du har en interesse for området og vil gerne bidrage til at sikre høj kvalitet i teamets arbejde. Du er struktureret og har gåpåmod til alle typer opgaver. Desuden forventer vi, at du har en udadvendt og inkluderende tilgang til arbejdet, er samarbejdsorienteret og har naturligt talent for faglig sparring.
Vi søger en person, som
- har erfaring fra det belysningsfaglige samt de krav og regler, der omhandler belysning på veje
- har erfaring med håndtering af data
- arbejder systematisk og struktureret
- tager ansvar for det område og de opgaver, du sidder med
- har overblik og er god til at koordinere
- er vant til at indgå i samarbejde med andre fagligheder
Vi tilbyder
Vi arbejder med spændende og udfordrende opgaver på højt fagligt niveau. Du får gode kolleger og mulighed for at møde engagerede samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår
Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt at balancere arbejds- og privatliv, idet du gennemsnitligt får en arbejdstid på 15 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.
Du vil få din daglige gang på Islands Brygge 37.
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.
Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Christina Mose på 51 46 98 63.
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen.
Søg via linket senest fredag den 1. august 2025
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.