Pædagogmedhjælper til Havkatten, der brænder for børns trivsel og udvikling

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du glad for børn, og motiveres du af at støtte dem i deres udvikling og hverdag?

Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper.

Vi søger en engageret og nærværende pædagogmedhjælper, som med anerkendende tilgang kan bidrage til børns leg, læring og trivsel – og samtidig styrke fællesskabet i vores faglige team.

Om Havkatten
Havkatten er en lille 0-6-års-institution med 76 børn beliggende med udsigt til Øresund. Det er en lille oase, som ligger tæt på Kastrupfortet og Amager Strand Metrostation. Vi har et hus fordelt på to etager med to vuggestuegrupper på første sal og to børnehavegrupper i stueetagen. Derudover har vi et fællesrum samt en god legeplads.

Havkatten er en del af Amager Klynge H. I den samlede ledelse i klyngen er vi p.t. i fuld gang med dagtilbudsuddannelsen, herunder brug af KIDS, som er et redskab til vurdering og udvikling af kvalitet i daginstitutionerne med det formål, at vi sammen vurderer og udvikler de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for læring og udvikling.

Vi er i konstant proces for at udvikle samarbejdet på flere områder, som kan styrke det fælles ”vi”.

I Havkatten ser vi vores arbejde gennem børnenes perspektiv, og det betyder, at faglighed og høj kvalitet er målet, vi stræber mod. Rammen for arbejdet er den pædagogiske læreplan, som sikrer, at vi systematisk arbejder med kvaliteten – for vi ved, det er vejen til den gode hverdag for vores børn. 

Vi har stuemøder hver uge, hvor vi planlægger aktiviteter, drøfter børnenes udvikling og sætter tiltag i gang. Vi arbejder løbende med selvrefleksion, SMTTE og evaluering, til at udvikle vores praksis.

Vi samarbejder i teams etagevis, og vi har fælles projekter på tværs af hele huset 3-4 gange om året. Vi er optaget af det pædagogiske læringsrum, arbejdet med sprog, vekslen mellem aldersintegreret og aldersopdelte læringsrum, børns leg og udviklingsmulighederne heri samt af at få skabt en inkluderende kultur med plads til forskellighed

Den nye kollega, vi søger

  • har en oprigtig interesse for børn og for at skabe trygge, udviklende rammer for dem
  • arbejder anerkendende og med respekt for det enkelte barns behov og potentiale
  • har lyst til at være en aktiv del af arbejdet med dokumentation, så vi sammen kan kvalificere vores praksis og synliggøre børnenes udvikling
  • kan bidrage til vores fokus på at sætte præg på en fælles faglighed, hvor vi sammen skaber en reflekteret og udviklende hverdag
  • vægter forældresamarbejdet højt og forstår vigtigheden af en åben og respektfuld dialog med forældre
  • kommunikerer klart, positivt og konstruktivt – både i samspil med børn, kollegaer og forældre

Vi tilbyder

  • et pædagogisk miljø med fokus på udvikling, samarbejde og faglighed
  • en engageret personalegruppe, hvor der er plads til både grin og refleksion
  • et sted, hvor du kan få indflydelse og blive en del af et fagligt stærkt fællesskab
  • mulighed for løbende sparring og faglig udvikling

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. Her kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 
Vi ønsker stillingen besat den 15. september 2025 eller hurtigst muligt derefter. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sabeen Niwaz, der er pædagogisk leder i Havkatten, på 20 56 82 61.

Send dinansøgning og upload CV og uddannelsesbevis, så tager vi straks fat på dig – vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 19. august 2025