Pædagoger til vuggestuen i Børnehuset Svanemøllen på Østerbro – en institution i spændende udvikling

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sætte dit præg på en daginstitution, som står midt i en spændende udviklingsproces? Så er du måske den pædagog, vi søger til vores vuggestue, hvor du vil blive mødt af skønne børn og engagerede kollegaer

I Børnehuset Svanemøllen arbejder vi med at fastholde alt det, vi gør godt, sideløbende med at vi arbejder målrettet med at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde, der hvor vi ser potentiale.

I 2025 blev to institutioner til en ”sammenbragt familie”. Vi tog et nyt navn og fik ny ledelse, men vi fandt på kort tid sammen i et trygt og stærkt arbejdsfællesskab. Vi er i dag særligt fælles om ønsket om, at alle forældre og børn skal opleve mødet med vores dagtilbud positivt, og at alle børn skal støttes i at trives og udvikle sig bedst muligt.

Den opgave lykkes vi bedst med fremadrettet, hvis du vil være med. Du har let til smil, ser løsninger, ser værdien i en struktureret hverdag præget af forudsigelighed, og du ser dig selv som en vigtig medspiller i det kollegiale fællesskab. For det er dig, som vi drømmer om at få som kollega i vores vuggestue. Vi drømmer om, at du skal være med til at understøtte arbejdet med at sikre høj kvalitet i arbejdet med de mindste børn.

Hvis vi selv skal sige det, har vi nogle virkelig gode forudsætninger for at lykkes i vores opgave. Vi bor i et nyere hus med rigtig meget plads og mange ekstra grupperum, så vi kan dele os op i små grupper i hverdagen. Derudover sætter vi ekstra ressourcer af til børnegrupper, hvor der er børn i udsatte positioner, hvis vi vurderer, at det er det, opgaven kalder på. Ligesom vi prioriterer stuemøder, forberedelsestid til udarbejdelse af ugeplaner, arbejdet med sprogtrappen, TOPI, mv.

Vi tror på, at fast dagstruktur med indlagte planlagte aktiviteter, som formidles i børnehøjde, skaber forudsigelighed, tryghed og dermed overskud for børn og voksne. Vi tror på, at børn der mødes i deres følelser og positive intentioner, ved at vi benævner alle deres følelsesmæssige reaktioner og handling med positive narrativer, støttes i at lære at regulere eget nervesystem, og at denne tilgang giver børn de bedste forudsætninger for trivsel.

Hvem søger vi?
Vi leder efter dig, der er uddannet pædagog og kan se det spændende og attraktive i at være på en arbejdsplads i udvikling, hvor du får indflydelse og medbestemmelse.

Du skal være nysgerrig på vores praksis og have lyst til at udfordre os og give dine kollegaer sparring, så vi hele tiden løfter kvaliteten sammen. Og så skal du selvfølgelig være omsorgsfuld, nærværende og i øjenhøjde med børnene i vuggestuen og kunne skabe en hverdag for dem fuld af udvikling, leg og grin.

Om du er nyuddannet eller erfaren spiller ingen rolle for os – du får opgaver og ansvar, der passer til dine kompetencer.

Vi kan tilbyde
Hos os får du en særlig mulighed for at være med til at forme din nye arbejdsplads og sætte dit præg på vores praksis, arbejdsgange og struktur.

Du får engagerede kollegaer, som vil opgaven, udviklingen, børnene og hinanden. Du får en synlig leder, der er klar på faglig sparring efter behov, og som deltager på stuemøder og sikrer personalemøder med inddragelse og udvikling. Vi kan alle lide at arbejde sammen, og vi har gejst for det arbejde, vi er i gang med.

Udover den faglige udvikling kommer vi også løbende til at arbejde med arbejdsmiljøet, så vi skaber gode forudsætninger for at lykkes sammen.

Om Børnehuset Svanemøllen
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi bor i et nyere hus på Nyborggade tæt ved Svanemøllen og Nordhavn Station, hvor vi har virkelig gode fysiske rammer. Indenfor har vi ekstra stuer og aktivitetsrum, og udenfor har vi lige fået en helt nybygget legeplads.Vi har kort gåafstand til fodboldanlæg, skøjtehal, tennisanlæg og biblioteket, og vi ønsker at skabe et tæt samarbejde med vores lokale tilbud.

Vi er en del af Klynge I på Indre By/Østerbro, som er en nyere klynge med både god energi og god økonomi. Det giver os mange muligheder ift. den udvikling, vi er i gang med.

Vi har en fast struktur for dagens rytmer og for vores møder – vi har både stuemøder, udviklingsmøder, personalemøder og forberedelsestid, når der er behov for det.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen. Ansættelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Har vi vækket din interesse?
Vi fortæller gerne mere om Børnehuset Svanemøllen. Du er velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe, inden du søger stillingen. Ring til pædagogisk leder Sofie Christiansen på 2337 0789.

Søg via linket senest mandag den 12. januar 2026
Vi holder løbende samtaler, og vi glæder os til at høre fra dig.