Pædagoger til Ringertoften

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe trygge relationer og stærk pædagogisk kvalitet? 

Ringertoften er et forholdsvist nyt hus med stærke pædagogiske rammer, god plads og mange muligheder.

Vi har løbende udvidet, siden vi flyttede ind i januar 2024 og har åbnet flere stuer i både vuggestue og børnehave. Derfor søger vi engagerede pædagoger, der har lyst til at være med i den fortsatte udvikling af den faglige kvalitet og dermed gøre en forskel i børns hverdag.

Brænder du for relationer, nærvær og et tæt forældresamarbejde i en institution, hvor faglighed, struktur og fællesskab går hånd i hånd? Så er Ringertoften måske dit næste arbejdssted.

Om stillingen
I Ringertoften er samspillet med børnene og samarbejdet med forældrene vores vigtigste opgave. Som pædagog bliver du en aktiv del af udviklingen af vores praksis i det nye hus, hvor vi løbende tilpasser og forfiner vores arbejdsgange.

Selvom vi er et stort hus, så arbejder vi i mindre teams på tværs af stuerne og organiserer vores hverdag i små grupper på stuer og i teams over hele dagen. Det giver ro, nærvær og mulighed for at skabe meningsfulde lærings- og legemiljøer med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone.

Vores hus rummer også fire værksteder – vand, krea, bage samt natur og science – som understøtter det pædagogiske arbejde og giver tydelighed for børnene i hverdagen. Her er der højt til loftet, og du får mulighed for at afprøve og lave en masse sammen med børnene – kun fantasien sætter grænser.

Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder struktureret og systematisk med vores pædagogiske praksis, så børnene mødes af aktiviteter, der understøtter deres trivsel, læring og udvikling. Det ses blandt andet i vores ugeplaner og i arbejdet med SMTTE og TOPI.

Når vi fx arbejder med temaer som følelser og sanser, tilrettelægger vi konkrete aktiviteter med sanselige materialer, visuelle elementer og fokusord, så alle børn får mulighed for at deltage og fordybe sig.

Sprogarbejdet fylder meget hos os, og derfor er gode danskkundskaber en forudsætning – både mundtligt og skriftligt.

Vores pædagogdrømme – måske kan du genkende dig selv?

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med en mangfoldig børnegruppe
  • kender dig selv fagligt og personligt og kan bevare roen i en travl hverdag
  • er nysgerrig på børnene og deres familier
  • trives i tværfagligt samarbejde og ved, at vi lykkes bedst sammen
  • værdsætter både det faglige og kollegiale fællesskab
  • kan se dig selv som en del af et større fællesskab, hvor vi voksne er fleksible for børnenes skyld

Det kan vi tilbyde dig

  • Hos os bliver du en del af en daginstitution i udvikling med fokus på læring, sparring og faglig kvalitet
  • To faglige koordinatorer, som er tæt på praksis og understøtter din faglige udvikling
  • En coach der jævnligt giver sparring på den pædagogiske praksis
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Ekstra forberedelsestid til forældresamarbejde og handleplaner indregnet i dit skema
  • En grundig og tryg opstart med introduktionsplan og undervisning i vores faglige grundlag, SMTTE og TOPI
  • Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor det kollegiale samarbejde prioriteres højt – vi arbejder tæt sammen med bl.a. sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere og tale-hørekonsulenter
  • Dagligdagen i Ringertoften

Ringertoften er en integreret institution for børn i alderen 0–5 år med ca. 180 børn. Vores åbningstid er hverdage kl. 06.00–17.00.

Vi bruger husets mange muligheder aktivt og fordeler os i mindre grupper, så der er tid og rum til nærvær, relationer og fordybelse.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.

Arbejdstiden udgør som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Ansættelse er fra den 1. juni 2026 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Som pædagog i Københavns Kommune får du en attraktiv løn – se mere på kk.dk/paedagogloen

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Vil du vide mere?
Du kan også læse mere om os på Ringertoften (aula.dk).

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Line Wedderkind på 2434 9744 eller pædagogisk leder Anja Lund Persson på 3045 2327.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 12. maj 2026