Pædagog til vuggestuen i Slottet i Brønshøj – en daginstitution med høj faglighed og rigtig godt kollegaskab
Vil du arbejde i en daginstitution, hvor fagligheden er i top, sammenholdet er stort, og børnene er Brønshøjs bedste (altså hvis vi selv skal sige det)? Så skal du søge stillingen hos os i Slottet – vi mangler lige nu en kollega til stuen Skatkammeret.
I Slottet har vi de seneste to år kun haft ”light” tilsyn med vores pædagogiske arbejde. Det er vi enormt stolte af, for det betyder, at vi er en højkvalitetsinstitution, som blot skal vedligeholde de pædagogiske indsatser, vi allerede laver.
Men selvom det går rigtig godt, har vi selvfølgelig hele tiden fokus på at udvikle os, så Slottes børn får den bedst mulige vuggestue- og børnehavetid fuld af omsorgsfulde voksne, sjove oplevelser og trygge fællesskaber. Lige nu arbejder vi med KIDS med leg og aktiviteter – og det får du også indflydelse på.
I hverdagen er vi glade for at lave bevægelsesaktiviteter og små kreaprojekter med børnene, og vi er ofte udenfor - også med de mindste. Vi har kunstneruger, hvor vi holder fernisering for forældrene, og vi samarbejder med det lokale plejehjem, som vi indimellem besøger til rytmik.
Vores arbejdsfællesskab
Noget andet vi er stolte af, er vores rigtig gode arbejdsfællesskab. I Slottet får du 15 engagerede, nærværende og dygtige kollegaer, som vil både børnene og hinanden det allerbedste. Vi samarbejder meget på tværs af huset og hjælper til på hinandens stuer. Skatkammeret, som du bliver tilknyttet, ligger lige over for en anden vuggestuegruppe, og vi har ofte åbne døre, laver aktiviteter på tværs og giver hinanden en hånd i hverdagen. Du vil hurtigt mærke, at alle tager ansvar for, at hele huset lykkes med opgaverne. Vi har det godt sammen fagligt og socialt, og her er hverdagen fuld af både grin og faglig sparring.
Vores nye kollega
Vi leder efter dig, der
- er uddannet pædagog. Du må gerne have erfaring – vi sørger for, at du får en grundig introduktion og opgaver, som passer til dit erfaringsniveau
- interesserer dig særligt for vuggestuebørn og kan se det meningsfulde i al den udvikling, der sker hos de 0-2-årige
- er engageret, empatisk og imødekommende – både i mødet med børn, forældre og kollegaer
- har blik for både det enkelte barn og børnefællesskaberne og kan skabe en hverdag med struktur og aktiviteter, som passer til børnegruppen på din stue
- har lyst til at bidrage til det gode samarbejde på din egen stue og i hele Slottet
Lidt mere om Slottet
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, som ligger på Svenskelejren i Brønshøj. Her bor vi i et dejligt hus med gode lyse stuer og en rar stemning. Ovenpå har vi tronsalen, som er vores fællesrum. Den bruger vi til motorik, rytmik og fælles arrangementer. Udenfor har vi en stor legeplads med alt, hvad et (børne-)hjerte begærer, og masser af træer, buske og små kroge.
Vi fortæller gerne mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Slottet som arbejdsplads, er du mere end velkommen til at kontakte vores pædagogiske leder Ina Stjernqvist på 21 33 55 14.
Du kan læse meget mere om Slottet på vores hjemmeside.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner, her kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.
Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for aftale om færre timer. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2026 eller når det er muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest den mandag den 24. august 2026