Pædagog til Fritidscenter Østerbro Nords Junior- og UngeVærk samt udgående arbejde

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger en erfaren, engageret og fagligt stærk pædagog, der vil tage et medansvar for klubbens ungemiljø samt deltage aktivt i samarbejde med kollegaer og fritidscentrets samarbejdspartnere på tværs af lokalområdet.

Fritidscentret er i begyndelsen af en spændende udviklingsproces inden for UngeVærk-området, hvor du får mulighed for medindflydelse.

For at blive en del af vores team, skal du have lyst til at udføre udgående og opsøgende arbejde, hvor du som medarbejder kontakter ukendte og kendte børn og unge med formål at benytte fritidscenteret og samtidig være ansvarlig for attraktive aktiviteter, der kan tiltrække og fastholde unge.

Du bliver den røde tråd mellem det opsøgende arbejde og vores klub, hvor du som medarbejder har kontakten til de unge med henblik på at rådgive og vejlede med det formål, at få de unge inddraget igennem forbyggende arbejde.

Måske er du den rette, hvis du

  • er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse eller særlige erfaringer/kompetencer
  • er ekstrovert og dygtig til at danne relationer til børn/unge, kollegaer, samarbejdspartnere og forældre – både i klubben og i det opsøgende arbejde i lokalområdet
  • har stærke kommunikationsfærdigheder både skriftligt og verbalt
  • har en kreativ tilgang til pædagogisk arbejde og kan skabe engagerende oplevelser for unge.
  • evner at arbejde struktureret og fleksibelt i forhold til de unges behov
  • er en teamplayer, der kan sætte retning og støtte op om dine kollegaer
  • ser vigtigheden i et godt tværfagligt samarbejde med områdets skoler og andre aktører
  • er fleksibel ift. arbejdstider og arbejdsopgaver

Dine opgaver vil inkludere

  • Deltagelse i SSP-lokaludvalg og BUFs ud- og opsøgende netværk på tværs af kommunen
  • Koordinering og medansvar for opgaver og aktiviteter med de unge
  • Aktiv deltagelse i et professionelt arbejdsfællesskab
  • At skabe et inkluderende og trygt rum, hvor alle kan deltage på deres egne præmisser.
  • At inddrage aktiviteter i den pædagogiske praksis for at styrke sociale og kommunikative færdigheder
  • At samarbejde med kolleger om at udvikle tilbud, der understøtter de unges trivsel og udvikling
  • At planlægge og afvikle events i samspil med dine kollegaer

Vi tilbyder

  • Du bliver en vigtig del af et fritidscenter i rivende udvikling
  • En spændende og anderledes pædagogisk stilling
  • Et engageret arbejdsfællesskab, der brænder for at skabe meningsfulde aktiviteter for børn pg unge
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer, initiativer og udvikling af egen praksis
  • En arbejdsplads med fokus på personlig og faglig udvikling bl.a. via løbende faglige oplæg, kurser, fælles møder med fritidscenters og klyngens andre klubber. Der afholdes ugentlig P- eller afdelingsmøde
  • Mentorordning ved opstart af ansættelsen

Om os
Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en spændende organisation, der inkluderer klubberne Kildevæld, Karlsvognen, Kennedygården og UngeVærk – Værk 1. Vi arbejder tæt sammen på tværs af centret og med kultur- og foreningslivet på Østerbro.

Ansættelesevilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen og er på UngeVærk – Værk ́1, 14-17 år

Yderligere oplysninger
For uddybende spørgsmål kan du kontakte pædagogisk leder Camilla Tang på 21 84 00 11.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest fredag den 27. juni 2025
Vi holder samtaler den 30. juni 2025.