Fysisk aktiv trivsels-/relationspædagog til Fritidscenter Østerbro Nord
Genopslag
Brænder du for fysisk aktivitet i arbejdet med brøn og unge i alderen 10-13 år?
Vi mangler en trivsels-/relationspædagog til funktion, hvor fysisk aktivitet er et pædagogisk redskab i dagligdagen. Vores nye kollega bliver tilknyttet Karlsvognen.
Om Fritidscenter Østerbro Nord
Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en del af Fritidsklynge Indre By/Østerbro. FCN er en spændende organisation, som indeholder klubberne Kildevæld, Karlsvognen og Kennedygården. Vi er normeret til 650 børn og unge i alderen 10-17 år. Udover dagligdagen på matriklerne, har vi et tæt samarbejde på tværs af centret. Vi er en personalegruppe med stærke faglige kompetencer og et godt socialt sammenhold og udvikler vores pædagogiske praksis sammen.
Arbejdstiden vil primært ligge i dag- og eftermiddagstimerne med en aftenvagt om ugen til kl. 20.00. Der vil indimellem være arrangementer og aktiviteter udenfor ordinær arbejdstid – også i weekenderne.
Vi forventer, at du i forhold til opgaveløsningen
- er fysisk aktiv hver dag ude som inde
- kan formulere dig mundtligt såvel som skriftligt
- kan udvikle og være nysgerrig på det tværprofessionelle samarbejde internt som eksternt
- har flair for IT på brugerniveau
- tager særligt medansvar for vores børn og unge i udsatte positioner
- har særligt fokus på den gode overgang ved modtagelse af nye børn
- arbejder målrettet med inklusion i hverdagens fællesskaber og aktiviteter
- har et tæt samarbejde med forældre og skole
- er dygtig til konflikthåndtering og til skabe Low Arousal
Ovenstående opgaver er du tovholder for, men løser dem sammen med dine kolleger, herunder pædagog med ledelsesfunktion i dagligdagen. Derudover har vi trivselsteammøder hvert kvartal sammen med fritidscenterlederen.
Fritidscenter Østerbro Nord tilbyder
- systematisk og målrettet trivselsarbejde hver dag
- et ambitiøst fritidstilbud, som følger med tiden
- en arbejdsplads, hvor humor og anerkendende tilgang til hinanden er i fokus
- en arbejdsplads med høj trivsel, fokus på det faglige og med stor handlefrihed
- forberedelsestid og personale-/afdelingsmøder hver uge
- gode tværprofessionelle samarbejdspartnere
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer ugentlig. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til fritidscenterleder Nicola Heiberg i tidsrummet kl. 14-15.00 på 27 11 84 41.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. udtalelser.
Søg via linket senest fredag den 27. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i ugerne 27-28.