Erfaren konsulent til tværgående økonomistyring med nøglerolle i Byggeri København
Synes du, at økonomistyring og udvikling af opgaveløsningen er spændende – og har du samtidig en stærk talforståelse og flair for at samarbejde med forskellige ledelsesniveauer? Så kan du blive en del af Center for Økonomistyring i Økonomiforvaltningen i Danmarks største kommune. Du får en delt rolle med både tværgående perspektiver og et særligt fokus på økonomistyringen i Byggeri København.
En stilling med stor indflydelse
Stillingen spænder over en bred portefølje af opgaver med mange samarbejdsflader. Du bliver en central sparringspartner i Center for Økonomistyring og for Byggeri København. Du kommer til at arbejde tæt på direktion og ledelse med alt fra budget- og regnskabsprocesser til analyser, beslutningsoplæg og udvikling af økonomistyringen.
Samtidig får du en unik mulighed for at arbejde med økonomien bag nogle af Københavns Kommunes største bygge- og anlægsprojekter. Anlægsområdet er kendetegnet ved sammenhænge mellem bevillinger, projektøkonomi og fremdrift, som kræver stærk økonomisk forståelse og blik for detaljen. Derfor får du en central rolle i at sikre et solidt grundlag for ledelsens beslutninger.
Om stillingen
En væsentlig del af jobbet er at omsætte økonomiske data og input fra mange samarbejdspartnere til beslutningsgrundlag og ledelsesinformation, der skaber overblik og understøtter gode beslutninger. Du arbejder både strategisk, udviklingsorienteret og driftsnært og kommer dagligt til at anvende Excel og kommunens økonomisystem Kvantum.
Dine opgaver
Dine opgaver bliver blandt andet at
- være økonomisk sparringspartner for Byggeri København
- udarbejde økonomiske analyser samt notater og økonomirapportering til direktion og politisk niveau
- bidrage til korrektionsindlæsning i kommunens økonomisystem Kvantum samt kvalitetssikre bevillingsmæssige ændringer på tværs af forvaltningen
- planlægge og koordinere Økonomiforvaltningens samlede regnskabsproces samt bidrage til at udarbejde anlægsregnskaber for Byggeri København
- udarbejde ledelsesinformation og nøgletal
- bidrage til udviklingen af økonomistyringen og nye arbejdsprocesser
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med stor variation og betydelig indflydelse. Du kommer til at arbejde tæt på ledelsen med både strategisk økonomistyring, analyser og udvikling af processer samtidig med, at du får mulighed for at fordybe dig i de særlige økonomiske mekanismer, der kendetegner anlægsområdet.
Vi giver dig en høj grad af selvstændighed og mulighed for at tilpasse opgaveporteføljen efter dine kompetencer og interesser. Til gengæld forventer vi engagement, samarbejde og lyst til at tage ansvar.
Vi søger
Vi søger en analytisk og relationsstærk kollega, der trives med at skabe overblik i komplekse problemstillinger og omsætte dem til solide beslutningsgrundlag. Du motiveres af at arbejde tæt sammen med både ledelse og fagområder, og du er lige så nysgerrig på de overordnede sammenhænge, som du er på de tekniske mekanismer bag økonomien.
Du vil trives i stillingen, hvis du
- kan drive processer og skabe fremdrift på tværs af organisationen
- har stærke analytiske kompetencer og arbejder databaseret
- har lyst til at sætte dig ind i tekniske økonomiske problemstillinger – også inden for anlægsområdet
- formidler økonomiske problemstillinger klart og præcist – både mundtligt og skriftligt
- opbygger gode relationer og skaber tillid i samarbejdet med både kolleger og ledere
- har en god forståelse for organisatoriske kontekster og komplekse beslutningsprocesser
Om arbejdspladsen
Center for Økonomistyring har ansvaret for den interne økonomistyring i Økonomiforvaltningen og understøtter direktion og ledelse med beslutningsgrundlag, budget- og regnskabsprocesser samt videreudvikling af økonomistyringen. Vi understøtter Økonomiforvaltningens fire enheder – Rådhuset, Koncern IT, Koncernservice og Byggeri København – og arbejder for at skabe gennemsigtighed, høj kvalitet og et stærkt økonomisk beslutningsgrundlag på tværs af organisationen.
Det giver dig mulighed for både at arbejde med den tværgående økonomistyring i Økonomiforvaltningen og være tæt på økonomien i en af kommunens største drifts- og anlægsorganisationer.
Vi er et fagligt stærkt center med engagerede kolleger og høje ambitioner. Vi arbejder tæt sammen på tværs af teams og kombinerer høj faglighed med en uformel kultur præget af tillid, sparring og ansvar. Hos os får du stor frihed til at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og sætte dit præg på både opgaveløsningen og udviklingen af økonomistyringen i Danmarks største kommune.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt og gerne senest den 1. oktober 2026. Stillingen besættes ud fra en vurdering af kandidatens faglige og erfaringsmæssige tyngde.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af individuelle tillæg. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt inklusive en halv times frokost, flekstidsordning samt mulighed for hjemmearbejde. Din arbejdsplads vil være på Borups Allé 177, København NV.
Mere information
Du kan få supplerende oplysninger om stillingen ved at kontakte teamleder Daniel Mekonnen på 29 39 87 03 eller teamleder Therese Arent Overgaard på 21 56 22 28. Henvendelse kan tidligst ske fra den 5. august 2026 grundet sommerferie.
Vi forventer, at den motiverede ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser inkl. karakterer.
Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 18.-19. august og anden samtalerunde den 24.-25. august 2026. Du kan herudover forvente at skulle sætte tid af til besvarelse af en case i forbindelse med anden samtalerunde.
Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
Du kan læse mere om Økonomiforvaltningen | Københavns Kommune