Er du studerende, og vil du arbejde som plejemedarbejder hver 3. weekend på Skjulhøjgård?

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vi søger en empatiske og engagerede studerende, som kan arbejde hver 3. weekend og vil hjælpe ældre københavnere med at leve meningsfulde og trygge liv.

Ved du, hvordan du bruger en tablet/telefon? Og kan du møde til tiden og tage ansvar for dine opgaver? Så må du gerne ringe til afdelingsleder Rikke Stoklund på 33 66 86 02, hvis du vil høre mere.

Hos os på Skjulhøjgård møder vi alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes. 

Din primære opgave bliver at hjælpe de ældre beboere på plejehjemmet, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje som at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på.

Så det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring med ældre eller pleje, men uanset erfaring får du en grundig introduktion til opgaverne, når du starter hos os. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er der altid en kollega i nærheden, hvis du får brug for vejledning.

Hvis du bliver ansat hos os, får du desuden adgang til en lang række medarbejderfordele. Fx rabatter på træning, oplevelser og ting til hjemmet gennem Københavns Kommunes webshop. Se de aktuelle tilbud og rabatter her.

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på gennemsnitligt fire timer om ugen i fast vagt hver 3. weekend med mulighed for flere vagter. Hvis du kan starte snarest muligt efter ansøgningsfristen, er det et plus. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelserne.

Mere information
Kontakt afdelingsleder Rikke Stoklund på 33 66 86 02, hvis du vil høre mere. Du kan også læse mere om os her

Søg via linket senest mandag den 30. juni 2025
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen   
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.dk.