Engageret og ansvarsbevidst køkkenmedhjælper til VIFU Døgn
Vil du bidrage til sunde og nærende måltider til vores unge?
Om os – VIFU Døgn og vores vision
VIFU Døgn er et ungehjem, som hører under Københavns Kommune. Vi arbejder målrettet med at skabe en tryg og stabil hverdag for unge i alderen 14-17 år (op til 23 år i efterværn), som er anbragt på ungehjem.
Vores unge står overfor komplekse udfordringer både psykosocialt, emotionelt og personligt. Mange har haft afbrudte skoleforløb, svært ved at indgå i sociale relationer og et problematisk forhold til hash eller andre stoffer. Derfor arbejder vi med en systemisk og narrativ pædagogisk tilgang, der fokuserer på relationer og den enkelte unges udviklingspotentiale. Væsentlige elementer i målsætningen i arbejdet med at udvikle de unges kompetencer er at tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle udviklingsbehov.
På VIFU Døgn tror vi på, at det er gennem tryghed, anerkendelse og inddragelse, at vi kan støtte de unge i deres vej mod et selvstændigt og meningsfuldt voksenliv. Vi arbejder tæt sammen som et team af dedikerede medarbejdere, der gør en forskel hver dag – både for de unge og for hinanden. Vi lægger vægt på at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling, og hvor alle bidrager aktivt til at finde de bedste løsninger for de unge. Den faste personalegruppe på VIFU Døgn består af 16 pædagoger, og vi bestræber os på at opretholde en ligelig kønsfordeling. På VIFU Døgn kan der bo op til 17 unge, som er fordelt mellem vores hovedhus og vores tre eksterne boliger.
Hvem er du?
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst køkkenmedhjælper, der kan bidrage til at skabe sunde og nærende måltider for vores unge. Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor du vil have mulighed for at gøre en forskel i hverdagen for vores unge.
- Du har erfaring med at arbejde med målgruppen og trives med de udfordringer, det medfører.
- Du kan navigere i uforudsete situationer og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
- Du er en teamplayer, der tør tage ansvar og træffe faglige beslutninger
- Du er nysgerrig på de unge, på deres behov og på dine kollegaer – og du arbejder altid for at skabe de bedste løsninger
Arbejdsopgaver
- Løbende samtaler med de unge om ønsker og behov for kost
- Forberedelse og tilberedning af mad til unge og personale
- Sikre hygiejne og rengøring i køkkenet
- Deltage i planlægning af menu og indkøb af råvarer
- Samarbejde med pædagogisk personale for at imødekomme de unges kostbehov
- Bidrage til et trygt, positivt og inspirerende miljø i køkkenet
Vi søger dig, der
- Har erfaring med madlavning, gerne fra institutionelt køkken
- Er passioneret omkring sund kost og ernæring
- Er struktureret, ansvarlig og kan arbejde selvstændigt
- Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere med unge mennesker
- Er fleksibel og kan håndtere en varieret arbejdsdag
Vi tilbyder
Du får en arbejdsplads med passion og dedikation – hos os vil du opleve et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi samarbejder om at skabe de bedst mulige rammer for de unge. Du vil blive en del af et team, der brænder for opgaven og arbejder anerkendende og tillidsbaseret for at styrke fællesskabet. Derudover tilbyder vi, en arbejdsplads med højt til loftet – vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel og en arbejdsplads, hvor vi støtter hinanden i at finde løsninger. Du vil opleve frihed under ansvar til at planlægge egne arbejdsopgaver, så de er forenelige med driften.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst FOA for køkken-/rengøringspersonale. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Ansættelse ønskes snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte institutionsleder Nadia Lundsteen på 23 81 03 40 eller afdelingsleder Mette Wrem på 21 76 36 77 for yderligere information.
Du kan også læse mere om os.
Søg via linket senest torsdag 26. juni 2025
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og samtalerne vil blive afholdt på Kløvermarksvej 32B, 2300 København S.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder