Engagerede, nysgerrige og kreative pædagogmedhjælpere til Vuggestuen Carl Nielsen på Østerbro

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du klar til at skabe et sjovt, trygt og udviklende vuggestueliv for skønne og nysgerrige børn i et charmerende hus med fem stuer?
Så læs med her.

Vuggestuen Carl Nielsen har plads til 60 børn. Vi er en god og stabil vuggestue med fokus på leg og læring både inde og meget ude. Der er to pædagoger og en medhjælper på hver stue. Mange af os har været her længe.

Vi forventer meget af vores medhjælpere, fx at du

  • har interesse for og er nysgerrig på det lille barns udvikling
  • med tiden kan arbejde alene med en mindre børnegruppe
  • kan udvikle større eller mindre lege og aktiviteter i samarbejde med kolleger

Og at du sammen med erfarne kolleger kan bidrage til et godt børneliv med vægt på tryghed, at have det sjovt, leg, udeliv, tid, udvikling, sprog, motorik, humor, kram og meget mere. Du må gerne være lidt praktisk, da der er mange praktiske opgaver i en vuggestue, men vi deles om dem.

Vi vil tage godt imod dig, og lærer dig op i vores rutiner, men vi forventer også, at du tager initiativ til gavn for både børn og voksne. Du skal deltage i personalemøder, stuemøder, forældremøder osv.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte pædagogisk leder Susanne Bacher på 20 69 74 32. Det er ikke muligt at komme på besøg i vuggestuen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 26. juni 2025
Vi holder samtaler i uge 26/27.