Dygtig studentermedhjælper til enheden Vejviden

Søg jobbet

Sagsbehandling
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vi søger en studentermedhjælper til Tilsynsteamet i vores enhed Vejviden i Teknik- og Miljøforvaltningen. 

I enheden Vejviden har vi blandt andet ansvaret for myndighedsopgaven med tilsynet af de offentlige veje og private fællesveje. 

Vores dygtige studentermedhjælper er nu færdiguddannet, og da vi har travlt, søger vi en ny igen.

Som studentermedhjælper på primært de private fællesveje vil du være i kontakt med vejinspektørerne og dine administrative kolleger samt grundejere og borgere.

Teamet, du kommer til at indgå i, er travlt, velfungerende og uformelt. Det består af syv udgående vejinspektører, herudover en fagkoordinator og tre administrative medarbejdere.   

 Dine hovedopgaver bliver 

  • sagsbehandling i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje, herunder henvendelser til og dialog med grundejere
  • behandling af skriftlige borgerhenvendelser
  • fordeling af teamets fællespostkasse

  Vi forventer af dig, at du

  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket
  • er løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift
  • er pligtopfyldende og forstår vigtigheden af at agere professionelt og varetage dine opgaver med omhu og respekt
  • trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab – det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med vejområdet og kommunal lovgivning generelt

Om os
Enheden Vejviden har blandt andet ansvaret for tilsyn, planlægning, koordinering og budgettering af byens veje, cykelstier, fortove og afvandingssystem. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København. Vi er placeret i Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold.

Enhedens tre teams med 33 medarbejdere har forskellige baggrunde inden for planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse, tilsyn og som trafik- og vejingeniører mv. 

Vi arbejder i en tværfaglig teamstruktur, hvor alle både har egne ansvarsområder og indgår i løsningen af kollegers projekter.  

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for administration og IT mv. Overenskomsten er aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og HK.

Vi tilbyder en fleksibel 7,5-15 timers arbejdsuge, der tager hensyn til dit studie, eksaminer m.m. Forventet ansættelsesstart er den 16. juni 2025 eller snarest muligt.  

Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv.

Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge og det vil være muligt med vis mængde hjemmearbejde.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Lisbet Steensen på 21 35 56 43 eller enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03.  

Søg via linket senest søndag den 1. juni 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 23.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Du kan læse mere om Teknik- og Miljøforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her:Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune