Almen musikterapeutisk medarbejder til plejehjemmet Sølund

Søg jobbet

Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Har du passion for musikterapeutisk arbejde og drømmer du om at være en del af et plejecenter, hvor beboerne lever for fuld musik, så er Sølund formentlig noget for dig. Vi søger en engageret person til at videreudvikle vores musikprofil og skabe meningsfulde
musikalske oplevelser for vores beboere. Målet er at styrke beboernes trivsel, identitet og livskvalitet gennem musikalske forløb også når beboeren har brug for lindrende og trøstende behov i den sidste tid. Målet er også at udvikle og supervisere personalet, så
alle bruger musikken fagligt i deres arbejde.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

  • Planlægge og udføre musikterapeutiske forløb for sårbare beboere med fokus på ressourcer og livshistorie.
  • Identificere og anvende musik, der kan vække beboernes identitet og skabe stærke forbindelser til både medbeboere og dem selv.
  • Supervision og undervisning af personale med fokus på lydmiljøer, musikafspilning og beboertilgang.
  • Styrke medarbejdernes opmærksomhed omkring musikkens effekt i dagligdagen herunder samle nøglepersonerne for musik, som skal være din forlængede arm.
  • Videreudvikle plejecenterets musikprofil i tæt samarbejde med øvrigt personale.
  • Bidrage til den palliative pleje gennem musikken som en del af tværfaglige indsatser.

Faglige og personlige kompetencer

  • Uddannet musikterapeut, en kandidatgrad i musikterapi, master i musikpædagogik eller anden relevant pædagogisk uddannelse med en musikalsk overbygning.
  • Erfaring indenfor plejeboligområdet er en fordel.
  • Kreativ og har evne og lyst til at indgå i tværfagligt teams.
  • God til formidling og samarbejde med en refleksiv tilgang.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en unik mulighed for at være en del af et plejecenter som pt. har 150 beboer med musik som kerneelement. Et plejecenter som favner bredt og er multikulturel. Sølunds beboere flytter i foråret 2027 ind i 1. etape af 'Det nye Sølund', som forventes færdigbygget i 2030 og vil rumme ca. 350 beboere.

Ansættelsesvilkår
Organisatorisk placering: Musikterapeuten refererer til forstanderen. Arbejdstiden er 37 timer om uge hvoraf at de 15 timer er som musikterapeut og de andre er ift. hvilke kvalifikationer, du har. I forbindelse med din ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden 
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte forstander Jessie Lykke på 20 53 50 28, hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen.

Hvis du vil gøre en forskel gennem musikterapi og bidrage til, at vores beboere lever fuldt og helt for fuld musik, så send din ansøgning. Vi ser frem til at skabe en melodisk fremtid sammen med dig.

Søg via linket senest søndag den 22. februar 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.