Afdelingsleder til Rådmandsgades Skole

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

I forbindelse med indsatsen for mangfoldige børnefællesskaber i Københavns Kommune har vi brug for mere ledelseskræft på skolen. Der skal ledes og arbejdes med fortsat udvikling af arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvor personalet arbejder sammen om at skabe en skoledag, hvor elever opnår succes både fagligt og socialt. Og med skolepædagoger som en del af årgangsstrukturen. Som udgangspunkt vil du være en del af udskolingen, men der skal være interesse for alle aldersgrupper. Det tætte arbejde/samarbejde med børn/unge, der skal have en ekstra indsats for at være en del af det store fællesskab i klassen – og ikke mindst deres forældre. Du skal ligeledes være en del SSP-samarbejdet.

Rådmandsgades Skole er en folkeskole beliggende i Københavns Kommune i område Nørrebro-Bispebjerg. Vi er en skole med en stor mangfoldighed af kulturer, hvilket skolen afspejler i sin elevsammensætning. Vi er en afdelingsopdelt skole, beliggende på to matrikler med 800 aktive elever fordelt på 0.-9. klasse, to modtageklasser og en KKFO med fire afdelinger. 80 engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling. Vi har en hverdag med mange udfordringer, som løses af en robust og stabil medarbejdergruppe i et godt psykisk arbejdsmiljø.

Som afdelingsleder er du

  • en visionær holdspiller, der kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • klar til at indgå i et ledelsesteam, hvor der samarbejdes tæt om det strategiske, pædagogiske, personalemæssige og administrative arbejde på skolen
  • dreven i at veksle mellem pædagogiske og administrative opgaver, møder, samtaler med personale, forældre og elever i en hektisk hverdag
  • vant til at arbejde tværfagligt og med interesse i arbejdet med børn i udsatte positioner

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet eller pædagoguddannet med gedigen erfaring fra skoleverdenen
  • har diplomuddannelse i ledelse eller er i gang med/vil påbegynde denne
  • har gode relationskompetencer både i forhold til børn, forældre og personale
  • har interesse for strategisk og organisatorisk udvikling og personaleledelse
  • har erfaring med udskolingselever
  • kan støtte lærere og pædagoger med at skabe deltagelsesmuligheder eksempelvis gennem co-teaching
  • har erfaring med SSP-arbejde

Vi tilbyder til gengæld

  • en masse fantastiske elever
  • engagerede og dygtige medarbejdere
  • det mangfoldige Nørrebro

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025. Stillingen er en 37-timers stilling. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om skolen, kan du ringe til skoleleder Martin Wåhlin på 33 66 40 20 eller souschef Inemette på 24 79 42 13

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 26. juni 2025
Vi holder samtaler mandag den 30. juni.