Hvis du har brug for, en anden taler din sag

Du kan give en anden person lov til at tale din sag. Hvis du ønsker en partsrepræsentant, skal du udfylde en fuldmagt. Du behøver ikke at udfylde en fuldmagt, hvis du ønsker en bisidder.

Sommetider kan det være uoverskueligt at stå alene med sin sag. Her kan det nogle gange være en hjælp at få en bisidder eller en partsrepræsentant til at støtte dig i processen. Det afhænger af dine behov, om du skal vælge at få støtte af en bisidder eller en partsrepræsentant. Læs mere nedenfor. 

Bisidder eller partsrepræsentant?

Vis alle

Hvad er en bisidder?

En bisidders rolle er mere begrænset end en partsrepræsentant. 

En bisidder kan:

  • skrive breve/udtalelser/erklæringer fra dig, men som du sender i dit navn
  • tage til møder i jobcentret sammen med dig. 

En bisidder kan ikke:

  • handle på dine vegne
  • svare på dine vegne til møder eller i breve.

Sådan får du en besidder

Kontakt vedkommende, som du ønsker at have som bisidder. Du behøver ikke at fortælle til os, at du har en bisidder, eller at du fx planlægger at tage en bisidder med til en samtale i jobcentret.

Hvad er en partsrepræsentant?

En partsrepræsentant kan fx

  • tage sig af hele din sag
  • tale din sag på dine vegne
  • klage over en afgørelse eller sagsbehandling 
  • søge aktindsigt på dine vegne.

Du vælger selv, hvem der skal være din partsrepræsentant, og hvor meget din partsrepræsentant skal tage sig af. 

Du skal stadig møde personligt til samtaler i jobcentret, tilbud og andre tiltag for at øge dine chancer for at få et job, selvom du har en partsrepræsentant.

Du skal også stadig hjælpe til at give os de nødvendige informationer, som vi har brug for, når vi skal behandle din sag.

Sådan får du en partsrepræsentant

Så kan du udfylde og underskrive fuldmagten her på siden.
Fuldmagten er gældende for både jobcentret, Ydelsesservice samt resten af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.  

Husk, at du altid kan trække din fuldmagt tilbage. Så skal du blot kontakte din partsrepræsentant og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Download, og udfyld fuldmagten til partsrepræsentation

Sådan sender du os fuldmagten

Vis alle

Med posten

Du skal sende fuldmagten med posten til:

  • Jobcenter København, Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby.

Kontakt

Ydelsesservice København

Telefontider

Mandag

10:00 - 12:00

Tirsdag

10:00 - 12:00

Onsdag

10:00 - 12:00

Torsdag

10:00 - 12:00

Fredag

10:00 - 12:00

Postadresse

Postboks 210

1502 København V