Trafik i regional sammenhæng

København forventes at vokse med ca. 100.000 borgere frem mod 2050. Det sætter pres på infrastrukturen og trængslen på vejene, der allerede er et velkendt problem. Samtidig med, at vi bliver flere, skal nye byområder udvikles. Det stiller nye krav til infrastrukturen.  

Ringvej øst om København  

Formålet med en ringvej øst om København er at binde det overordnede statslige vejnet sammen øst om byen, at aflaste København for gennemkørende trafik, at forbedre adgangen til lufthavnen og Øresundsforbindelsen og skabe god trafikal adgang til nye byudviklingsområder tæt på centrum.  

Forundersøgelse fra 2020  

I august 2020 blev en forundersøgelse af Østlig Ringvej offentliggjort. Den viste, at en Østlig Ringvej kan have en stor aflastende effekt på trafikken i byen. Østlig Ringvej kan aflaste København og Frederiksberg for ca. 5 % af trafikarbejdet. Herved vil luftforureningen og støjen også falde i større dele af København. Samtidig kan Østlig Ringvej bidrage til en god trafikbetjening af Refshaleøen og Lynetteholmen.  

I forundersøgelsens rapport indgår ni forskellige linjeføringer i en vestlig og østlig korridor - se kort nederst.  

Økonomi  

Østlig Ringvej er i forundersøgelsen vurderet til at koste ca. 20 mia. kr. for den linjeføring, der pt. arbejdes videre med.  

Forundersøgelsen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, Refshaleøens Ejendomsselskab og Region Hovedstaden.  

De kommende år skal det statslige selskab Sund & Bælt udvikle Østlig Ringvej. 
Du kan læse mere om Østlig ringvej her. 

Hvis du vil vide mere 

Download resumérapporten fra forundersøgelsen af Østlig Ringvej. 

Download yderligere teknisk baggrundsmateriale fra Vejdirektoratets hjemmeside. Der kan også findes kontaktinformation til projektets forskellige delundersøgelser. 

Østlig Ringvej er en del af en principbeslutning om at etablere en ny bydel kaldet Lynetteholm. Du kan læse mere om det samlede projekt her. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Københavns Kommune og Malmø stad har siden 2012, med støtte fra EU's Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak-program, undersøgt muligheden for at etablere en metroforbindelse mellem København og Malmø. En Øresundsmetro mellem København og Malmø vil binde Greater Copenhagen regionen trafikalt bedre sammen. Mobiliteten på tværs af Øresund bliver væsentligt hurtigere og mere robust.  

Når Femernforbindelsen mellem Danmark og Tyskland forventeligt åbner i 2029, er der udsigt til en fordobling af antallet af godstog, der transporterer varer mellem Skandinavien og Centraleuropa. Det vil presse kapaciteten op til og på Øresundsbroen.  

En Øresundsmetro skaber forudsætninger for et mere fleksibelt mix af flere person-, gods- og højhastighedstog på Øresundsbroen, fordi en stor del af persontransporten kan flyttes til metroen, der ikke benytter broen. Dermed bliver der bedre plads på Øresundsbroen og infrastrukturen omkring denne til godstog og højhastighedstog.  

En metroforbindelse over Øresund vil øge tilgængeligheden og skabe kortere rejsetid til arbejde, uddannelse og kulturelle oplevelser på tværs af Øresund. Med en rejsetid på ca. 20 minutter mellem København H og Malmø C skabes et større og mere sammenhængende arbejdsmarked.  

Den kortere rejsetid øger antallet af indbyggere, der kan nå hinanden på tværs af Øresund inden for en time, fra 1,3 mio. til 2,3 mio. mennesker. Tilsvarende vokser antallet af arbejdspladser, der kan nås inden for en time, fra 0,8 mio. til 1,3 mio. Det fremmer mobiliteten og giver bedre forudsætninger for et match mellem arbejdstagere og virksomheder i hele Greater Copenhagen regionen.  

I 2021 sluttede den fjerde EU-støttede projektfase. København og Malmø fortsætter samarbejdet om en Øresundsmetro. En forudsætning i København for en Øresundsmetro er, at den vil skulle tilsluttes en ny metrolinjeføring der kan betjene den kommende Lynetteholm. Hertil er arbejdet med en Øresundsmetro forankret i Københavns Lufthavns udviklingsplan og de regionale samarbejder Greater Copenhagen og STRING. 

Her kan du læse mere om Øresundsmetroen. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

København er en del af STRING-samarbejdet, der omfatter fire lande, ni regioner og syv storbyer, hvor der tilsammen bor ca. 14 mio. mennesker.

En stærk europæisk metropol  

Formålet med STRING-samarbejdet er at fremme ny infrastruktur og de grønne potentialer i regionen. STRING har særligt fokus på den kommende Femernbælt forbindelse mellem Danmark og Tyskland, men også nye forbindelser over Øresund og udbygning af jernbanen mellem Gøteborg og Oslo. 

STRING arbejder for at sætte fokus på at sikre en effektiv og sammenhængende infrastruktur og understøtte grøn innovation i regionen.  

Et bærende element i samarbejdet er 23 anbefalinger, som var resultatet af den analyse som OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) gennemførte i 2021. Ifølge OECD kan gennemførelse af anbefalingerne gøre STRING til en grøn megaregion. 

Malmø har formandskabet for STRING i 2026 og vil bl.a. sætte fokus på innovation i STRING-korridoren mellem Oslo via Gøteborg, Malmø, København, Kiel og Hamborg.  

I valgperioden 2026-2029 er Københavns Kommune repræsenteret i STRING Political Forum ved borgerrepræsentant Emil Moselund Østergaard (RV) og suppleant Kristina Westerberg Thomsen (RV). Økonomiforvaltningen er repræsenteret i STRING’s styregruppe og kontaktgruppe. 

Læs mere om STRING-samarbejdet på organisationens hjemmeside.  

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

København er en del af Greater Copenhagen – et politisk samarbejde mellem fire regioner og 85 kommuner i Østdanmark og Sydsverige. Samarbejdet har fokus på at skabe vækst og arbejdspladser under det fælles brand ”Greater Copenhagen”. Målet er at komme på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa og fremstå som en attraktiv region for internationale investorer og virksomheder.  

Med en fælles indsats kan København stå stærkere internationalt under ét samlet brand. En større kritisk masse af højt kvalificeret arbejdskraft, studerende og konkurrencedygtige virksomheder, skal gøre Greater Copenhagen til et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, tiltrække talenter og styrke turismen.  

Ét arbejdsmarked – ét pendlingsområde  

En attraktiv region med international gennemslags- og konkurrencekraft, og høj interaktion på tværs af Øresund, forudsætter en velfungerende og stærk trafikal infrastruktur. Det skal være effektivt og nemt at få bragt varer og tjenesteydelser rundt i regionen og komme til og fra arbejde og uddannelse på tværs af kommune-, region-, og landegrænser.  

Det fælles trafikcharter  

Greater Copenhagen godkendte i 2016 et fælles Trafikcharter. Velfungerende infrastruktur med god sammenhæng i den kollektive trafik er en vigtig forudsætning for regionens økonomiske vækst og udvikling.  

Trafikcharteret er en vision for, hvordan en velfungerende infrastruktur bidrager til at skabe øget vækst og velfærd i regionen. Det er samtidig et oplæg til dialog med de statslige myndigheder på begge sider af Øresund, der skal bidrage til at sikre politisk opbakning og danne grundlag for fremtidig prioritering og investeringer i en stærk infrastruktur i regionen.  

Trafikcharteret har udpeget seks indsatsområder, hvor der bl.a. er ønske om national opmærksomhed og prioritering:   

• Københavns Lufthavn,  
• Femernforbindelsen,  
• Forbindelser over Øresund,  
• Højhastighedstog,  
• Et sammenhængende kollektivt trafiksystem  
• Grøn mobilitet og fossilfri transport  

Indsatsområderne kan både hver for sig og samlet set fremme en positiv udvikling i hele Greater Copenhagen.   

Københavns Kommune deltager sammen med de øvrige medlemmer af Greater Copenhagen i samarbejdet, og i det løbede arbejde med at følge op og understøtte fremdrift af disse indsatsområder, overfor de nationale aktører.   

Hvis du vil vide mere :

Infrastruktur | Greater Copenhagen  

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

København og de øvrige 28 kommuner i KKR Hovedstaden samarbejder med Region Hovedstaden om at styrke mobiliteten på tværs af kommunegrænserne. I sommeren 2025 blev der vedtaget en fælles strategi med seks indsatsområder, blandt andet for kollektiv trafik, cykelinfrastruktur og reduktion af trafikstøj. Strategien bygger på en mobilitetsanalyse fra 2024, som peger på udfordringer og muligheder for udviklingen frem mod 2035.

Strategien prioriterer fem centrale mobilitets- og infrastrukturprojekter fra 2025:

• S-tog eksprestunnel København H – Hellerup/Emdrup
• BRT på linje 150S, 200S og 400S
• Udbygning af supercykelstinettet
• Udbygning af rute 16 mellem Frederiksværk og Hillerød
• Hastighedsnedsættelser på udvalgte bynære motorveje

Disse projekter bygger videre på de fælles 7+3 VIP-projekter fra 2016:

• Færdiggørelse af hhv. Hillerød- og Frederikssundmotorvejene
• Forbedringer af Kystbanen
• Ring 5 Syd – motorvejsforbindelse fra Frederikssundsvej til Køge
• Automatisering af S-tog
• Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro
• Østlig Ringvej – sænketunnelsløsning øst om Prøvestenen til lufthavnen 

Samt yderligere:  

• Ombygning af Hillerød Station
• Forlængelse af metroen fra København Syd til Hvidovre Hospital og Rødovre centrum, samt forlængelse fra København Syd til Bispebjerg
• Forlænge S-banen fra Farum til Hillerød 

Disse projekter er afspejlet i den nationale: Infrastrukturplan 2035, med undtagelse af projekterne om Ring 5 Syd og forlængelse af metroen fra København Syd. Projekterne kan øge mobiliteten, og dermed skabe grundlag for vækst og udvikling, i hele hovedstadsområdet.

Man kan læse mere på KKR Hovedstadens hjemmeside om de fælles infrastrukturprioriteringer og den vedtagne strategi:  Infrastruktur | De fælleskommunale embedsmandsudvalg, kommunerne i hovedstadsregionen.  

Københavns Kommune har særligt fokus på fire af projekterne: Østlig Ringvej, letbane fra Gladsaxe til Nørrebro st. via Frederikssundsvej, automatisering af S-tog samt S-tog eksprestunnel.

Nationalt udviklingsforsøg om roadpricing  

I 2020 indgik regeringen (Socialdemokratiet) en politisk aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ’Grøn omstilling af vejtransporten’. En del af aftalen omfatter et udviklingsforsøg med roadpricing for personbiler. Aftalepartierne er enige om, at roadpricing vil være en bedre måde at beskatte trængsel og skades- og sundhedsomkostninger forbundet med kørsel. I Finanslov 2021 blev der afsat 20 mio. kr. til udviklingsforsøget, der gennemføres i perioden 2022-2025. DTU Transportdivision og Sund & Bælt er valgt til at gennemføre udviklingsforsøget, hvor bl.a. hovedstadsområdet er udvalgt som testområde. Forsøget vil afprøve to afgiftssystemer: kilometerbaserede og minutbaserede afgifter.   

Københavns Kommune indgår i en følgegruppe til det nationale udviklingsforsøg.   

Du kan læse mere om det nationale udviklingsforsøg her.  

Som led i arbejdet med Lynetteholm-projektet, har Københavns Kommune i 2019-2020 fået gennemført en analyse af de trafikale effekter af et nationalt, intelligent kilometerbaseret roadpricing-system.  

Analysen viser bl.a., at hvis roadpricing-systemet skal være provenuneutralt for staten, og de eksisterende afgifter på at købe og eje person- og varebiler fjernes til fordel for roadpricing, vil der være behov for, at systemet genererer et provenu på ca. 35 mia. kr. om året. De landsdækkende takster vil variere mellem 0,5-2,4 kr./km afhængig af geografi og tidspunkt.  

Under disse forudsætninger, vil trafikarbejdet (kørte km) i København og Frederiksberg falde med hhv. 19% udenfor myldretiden og 33 % i myldretiden. Tilsvarende vil der være fald i trafikarbejdet i hovedstadsområdet på 23 %. På landsplan vil trafikarbejdet falde med ca. 3 %.  

Læs mere om analysen af roadpricing her. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Afledt af arbejdet med fælles VIP-infrastrukturprojekter blev der i 2023 igangsat et nyt samarbejde om en “Mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet”.   

Arbejdet var forankret i Københavns Kommune, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. Arbejdet blev finansieret af Københavns Kommune og Region Hovedstaden. 

Analysen har bidraget med viden om, hvilke indsatser, der kan skabe bedre mobilitet, øge fremkommelighed og styrke sammenhæng på tværs af regionen. Der blev bl.a. set på, hvordan man sikrer bedre mobilitet og mindsker trængsel og støj, styrker en sammenhængende hovedstadsregion og et integreret arbejdsmarked, sikrer bæredygtig, klimavenlige løsninger, samt sikrer, at hovedstaden er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed i. I den videre proces vil mobilitetsanalysen blive brugt som en strategisk ramme for politisk udvælgelse af nye prioriterede VIP-infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger i hovedstadsregionen.   

Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet blev gennemført i perioden 2023-2025 og er forankret i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen.   

Analysen er gennemført og afrapporteret i 2025. Læs mere her: Tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet . 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Københavns Kommune og staten besluttede i 2020 at etablere en busterminal til fjernbusser ved Dybbølsbro Station. Det skete efter flere års forarbejde, hvor der bl.a. var set på forskellige placeringsmuligheder.  

Busterminalen åbnede d. 6. juni 2024. 

Busterminalen er placeret under Dybbølsbro mellem jernbanen og Carsten Niebuhrs Gade. Den har 15 busholdepladser og skal på et hverdagsdøgn kunne servicere op til 195 busser.  

Terminalen samler de mange fjernbusser, der hver dag kører ind og ud af Danmarks hovedstad, og giver de cirka 1,4 millioner årlige fjernbuspassagerer en lettere og mere sikker rejse.  

Vejdirektoratet har været bygherre på projektet og Trafikselskabet Movia står for driften af busterminalen på vegne af kommunen.  

Københavns Busterminal har egen hjemmeside, som kan tilgås her: "busterminal.dk"

Læs mere om projektet hos Vejdirektoratet. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden