Hjælp til at fremskaffe legitimation

Måske kan du få hjælp her, hvis du skal møde op i Borgerservice, og det viser sig, at du ikke har den legitimation, du skal medbringe

Du mangler legitimation

Fold alle ud

Dåbs- eller fødselsattest

Er du født i Danmark, kan du:

Få udleveret en dåbs- eller fødselsattest ved at henvende dig på ethvert kirkekontor i kommunen. Attesten er gratis.

Find kirkekontorer i København (sogn.dk)

Bopælsattest

Har du dansk cpr-nummer og adresse i Danmark, kan du:

Få udleveret en bopælsattest i Borgerservice. Vær opmærksom på, at du skal betale for bopælsattesten.

Få en bopælsattest (bestil tid i Borgerservice) 

Du har ændret navn

Fold alle ud

Du skal dokumentere dit nye navn

Hvis du har ændret navn og dit nuværende fulde navn ikke står i dine legitimationspapirer, skal vi bede dig om at dokumentere navneændringen. Fx ved at vise en vielsesattest, et navnebevis eller dokumentation for, at du har anmeldt navneændringen til Vielseskontoret eller Folkeregistret.

Vidner skal bekræfte din identitet

Fold alle ud

Vitterlighedsvidne

Hvis du ikke har særlig meget tilknytning til Danmark, har vi kun få oplysninger om dig i vores registre. Derfor kan du blive bedt om at tage et vitterlighedsvidne med i Borgerservice, for at vedkommende kan bekræfte, hvem du er. 

Krav til vitterlighedsvidne

Vidnet skal være fyldt 18 år og medbringe:

  1. Gyldig billedlegitimation (fx dansk kørekort eller dansk pas)
  2. MitID (skal være oprettet mindst 30 dage før).

Hvis vidnet ikke har dansk kørekort eller dansk pas, skal vidnet medbringe udenlandsk pas/nationalt ID-kort OG sundhedskort/særligt sundhedskort.

Det særlige sundhedskort kan søges af personer, der ikke bor i Danmark.

Sådan søger du særligt sundhedskort (borger.dk) 

Kontakt

Københavns Borgerservice

Telefontider

Mandag

08:00 - 16:00

Tirsdag

08:00 - 16:00

Onsdag

08:00 - 16:00

Torsdag

08:00 - 17:00

Fredag

08:00 - 15:00