Bylivsregnskab

Bylivsregnskabet beskriver tendenserne i det københavnske byliv. Regnskabet er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser - heriblandt udsagn om borgernes oplevelser og holdninger baseret på spørgeskemaundersøgelser.

Med den systematiske registrering får vi en status på bylivsmålsætningerne fra den tidligere vision Fællesskab København.

Spørgsmål og svar

Fold alle ud

Hvorfor er Bylivsregnskabet blevet lavet?

Bylivsregnskabets primære opgave har været at følge op på fremdriften i opfyldelsen af bylivsmålene i visionerne "Metropol for mennesker 2010-2015" og "Fællesskab København 2015-2025" samt at give mulighed for at målrette nye initiativer. Sekundært har det givet mulighed for at følge udviklingen af bylivet generelt og dokumentere effekten af forvaltningens indsatser i byens rum. 

Derudover har Bylivsregnskabet beskrevet tendenser i det københavnske byliv og afrapporteret på københavnernes holdninger og tilfredshed med bylivet.

Hvem kan have glæde af Bylivsregnskabet i dag?

Bylivsregnskabet er blevet brugt til at formidle viden om Københavns byliv til politikere, borgere og andre interesserede. En særlig målgruppe er blandt andet det københavnske erhvervsliv, som især har anvendt fodgænger- og opholdstællingerne fra de store gågader og klassiske opholdspladser til at beskrive kundepotentiale.

Leder du efter engelske udgaver af Bylivsregnskabet?

Rapporterne fra 2010-2015 findes også i engelske udgaver. Hvis du er interesseret i dem, er du velkommen til at kontakte os. Se mere under "Kontakt".

Kontakt

Klima og Byudvikling

Njalsgade 13

2300 København S