Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste
Legatet støtter projekter, der har til formål at støtte kunst- og udsmykningsprojekter i Københavns Kommune. Du kan under afsnittet ’betingelser for at søge’ læse om de uddybende kriterier for at søge legatet.
Ansøgningsperioden er hvert år fra den 1. august til 31. august, og legatet uddeles kun én gang årligt.
Der er i 2026 ca. 850.000 kr. til uddeling.
Formål
Legatet til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste har til formål at støtte kunst- og udsmykningsprojekter i Københavns Kommune.
Tidligere uddelinger
Der er i 2022-2025 uddelt legatportioner mellem 35.000 kr. og 338.000 kr. til projekter.
I 2022 blev der uddelt 338.000 kr., i 2023 blev der uddelt samlet 398.000 kr., i 2024 blev der uddelt samlet 408.000 kr. og i 2025 blev der uddelt 35.000 kr.
Eksempler på projekter, der har opnået støtte:
- Kunstkonkurrence i forbindelse med ny svømmehal på Beauvaisgrunden
- Borgerinddragende udstilling Klokkekald i De Gamles By
- Udstillingen The Lure of Local i Byparken i Ørestad
- Skabelsen af to gavlmalerier og et dobbeltsidet murmaleri i det offentlige rum i Nordvest.
- Mosaikudsmykning til Hildegarden
Betingelser for at søge
Legatet uddeles i henhold til fire overordnede principper, hvoraf et eller flere skal være opfyldt:
- Det involverende projekt, hvor der via inddragende, involverende og frivillige processer skabes kunst – og/eller grønne projekter.
- Et højt profileret kunstprojekt, fortrinsvis i samarbejde med kunstfaglige institutioner, organisationer eller myndigheder. Kan også omfatte privatinitierede projekter
- Indbudt projekt, hvor der etableres et samarbejde om et projekt med et af Områdefornyelses-sekretariaterne, boligselskaber og andre offentlige selskaber mv.
- Udbud og konkurrence, hvor der via en konkurrence skabes en større, mere permanent udsmykning på et på forhånd udpeget sted.
Legatet kan også yde støtte til kommunens egne vedligeholdelsesforpligtigelser af kunstværker i byrummet.
Ansøgningen skal indeholde
En ansøgning til legatet skal indeholde:
- En projektbeskrivelse
- Et specificeret budget indeholdende udgifter til løn og materialer
- Oplysning om hvilke af legatets 4 formål, der søges støtte fra
- En finansieringsplan
- Om der er søgt og opnået støtte fra anden side og i så fald, hvor meget.
Sådan søger du
Du skal sende din ansøgning ved at bruge kontaktknappen længere nede på siden.
Sådan bevilges og udbetales legatet
Ansøgninger til legatet behandles af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget. Rådet for Visuel Kunst høres i forbindelse med behandlingen af sagen. Alle ansøgere får efter udvalgsbehandlingen svar fra Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.
Fundats
Legatet hedder Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste, og af fundatsen fremgår:
”Udbyttet af legatkapitalen skal uddeles til formål vedrørende stadens forskønnelse og almene bedste.”
Kontakt
Sekretariat for Kunst og Historie
Sekretariat for Kunst og Historie
Stormgade 20
Kenni Troen Lundgaard
Kenni Troen Lundgaard
Stormgade 20