Omsorgstandpleje

Få tandpleje i en handicapvenlig tandplejeklinik, hvis du ikke kan komme i en almindelige klinik.

Du kan blive visiteret til omsorgstandpleje, hvis du bor på plejehjem, eller hvis du modtager varig hjemmepleje, og du ikke kan komme i en almindelig tandlægeklinik. 

Omsorgstandpleje foregår på en handicapvenlig tandplejeklinik. Nogle gange foregår den indledende undersøgelse i dit eget hjem.

Er du visiteret til omsorgstandpleje, betaler du et årligt beløb, og derefter betaler du ikke for behandlingerne. 

Omsorgstandpleje er primært vedligeholdelse

Tilbuddet om omsorgstandpleje er primært vedligeholdelse af dine tænder, så din tyggefunktion bevares, og du ikke får tandskader. Omsorgstandpleje sker ud fra en individuel tandlægefaglig helhedsvurdering. 

Sådan søger du om omsorgstandpleje

Hvis du bor i plejebolig, skal du tale med personalet på dit plejehjem.

Hvis du bor i eget hjem, skal du kontakte visitationen.

Praktiske oplysninger

Pris (2026)

635 kr. pr. år 

Privat leverandør

Er du visiteret til omsorgstandpleje, kan du vælge at modtage din behandling fra en privatpraktiserende tandlæge eller en klinisk tandtekniker, som indvilger i at komme hjem til dig. Behandlingen kan dog ikke starte, før kommunen har indgået en aftale med den valgte behandler om betalingen. Den valgte tandlæge eller kliniske tandtekniker skal kontakte Voksentandplejen for at indgå aftale om betaling. Se kontaktoplysninger nederst på siden. 

Transport

Hvis du får tilbud om behandling på en af vores klinikker, skal du som udgangspunkt selv sørge for transport til og fra klinikken, fx ved hjælp af pårørende, taxa eller evt. flextrafik.

Sagsbehandlingsfrister

Lovgivning: Serviceloven §131
Tidsfrist for afgørelse: Inden for 10 hverdage
Iværksættelse af indsats efter afgørelse: Du er omfattet af Omsorgstandplejen fra den førstkommende måned straks efter modtaget afgørelse.

Kort over omsorgstandplejens tandklinikker i København

Kontakt Voksentandplejen, når din henvendelse drejer sig om tandbehandling

Åbningstider

Mandag

08:00 - 15:00

Tirsdag

08:00 - 15:00

Onsdag

08:00 - 15:00

Torsdag

08:00 - 15:00

Fredag

08:00 - 14:00

Telefontider

Mandag

08:15 - 13:00

Tirsdag

08:15 - 13:00

Onsdag

08:15 - 13:00

Torsdag

08:15 - 13:00

Fredag

08:15 - 13:00

Kontakt Tandlægekonsulenten, når din henvendelse drejer sig om tilskud til tandbehandling

Telefontider

Mandag

08:00 - 14:00

Tirsdag

08:00 - 14:00

Torsdag

08:00 - 14:00