Brandklasse i din byggesag

Læs hvad en brandklasse er, se eksempler på indplaceringer og find ud af hvilke krav det stiller til din byggeansøgning.

Du skal oplyse om byggeriets brandklasse

Når du søger byggetilladelse, skal du oplyse, hvilken brandklasse dit byggeri er indplaceret i.

En brandklasse siger noget om den brandrisiko, der er forbundet med dit byggeri. Jo større risiko, des højere brandklasse. Der findes 4 brandklasser: 1, 2, 3 og 4.

Du skal oplyse om byggeriets brandklasse, allerede når du sender din byggeansøgning. Du skal også dokumentere indplaceringen.

Særligt om ældre etageejendomme

Skal du bygge nyt eller lave ændringer i din etageejendom, kan du læse mere om de brandmæssige forhold i vores vejledning.

Brandsikringsloven fra 1976

Efter en række større brande i 1970'erne blev det besluttet, at ældre etageboligbyggerier på mere end to etager og opført i perioden ca. 1880 – 1940 skulle ”brandsikres”. Det betød bygningerne skulle sikres og forbedres til et mindste niveau. Forbedringerne havde fokus på sikkerheden for beboerne ved at sikre flugtveje, at begrænse brandspredning og forbedre redningsberedskabets indsatsmuligheder. Denne brandsikring blev udført i perioden ca. 1976 – 1983.

Brandsikring af ældre ejendomme

Læs om hvordan ældre ejendomme blev brandsikret i perioden ca. 1976 - 1983

En rådgiver kan indplacere dit byggeri

Byggeriets brandklasse afgør hvordan du skal dokumentere byggeriet, og om du skal bruge certificerede brandrådgivere til at udarbejde den dokumentation, du skal sende for byggeriets indplacering.

  • Brandklasse 1 Intet krav om certificeret brandrådgiver
  • Brandklasse 2 Krav om brandrådgiver certificeret til mindst brandklasse 2
  • Brandklasse 3 Krav om brandrådgiver certificeret til mindst brandklasse 3
  • Brandklasse 4 Krav om brandrådgiver certificeret til mindst brandklasse 4 og certificeret tredjepartskontrollant

Find oversigt over certificerede brandrådgivere på bygningsreglementet.dk

Du har ansvar for at byggeriet er korrekt indplaceret

Som bygningsejer er det dit ansvar at vælge en brandrådgiver, så dit byggeri bliver indplaceret og dokumenteret korrekt.

Kommunen kan ikke indplacere dit byggeri.

Brandklasse 1

Fold alle ud

Byggeri indplaceret i brandklasse 1

Brandklasse 1 omfatter mindre og ukompliceret byggeri, hvor personerne i bygningen kender flugtvejene og på let vis kan bringe sig selv i sikkerhed ved brand. Der må kun være simple brandtekniske installationer, fx røgalarmanlæg og håndslukkere.

Byggeri indplaceret i brandklasse 1, skal være i risikoklasse 1 og i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger i bygningsreglementet.

Læs om risikoklasser og indplacering af dit byggeri på bygningsreglementet.dk

Eksempler på byggeri indplaceret i brandklasse 1

  • Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og rækkehuse på højst 3 etager over terræn og højst 1 etage under terræn, hvor gulvet i øverste etage maksimalt er 9,6 meter over terræn, når etagearealet ikke overstiger 600 m²
  • Byggeri med mere end én bolig, såsom dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og gruppehuse, på højst 3 etager over terræn og højst en etage under terræn, hvor der kun er lodrette lejlighedsskel, når etagearealet ikke overstiger 600 m²
  • Flere enfamiliehuse på samme grund, når husenes samlede etageareal højst er 600 m² og er brandmæssigt fritliggende eller adskilt.
  • Garager, carporte, skure, drivhuse og lignende mindre bygninger, hvor der kun er kortvarigt personophold samt overdækkede terrasser.
  • Bålhytter, saunahytter, kontorpavilloner, orangerier og lignende mindre bygninger på maks. 50 m² og maks. 50 personer, med længerevarende personophold og i højst 1 etage over terræn.
  • Overnatningshytter og shelters på maks. 20 m² og maks. 10 personer, i højst 1 etage over terræn.
  • Kontorlejemål i eget bygningsafsnit i højst 1 etage over terræn og 1 etage under terræn.
  • Industri- og lagerbygninger i højst 1 etage over terræn og 1 etage under terræn, med en brandbelastning på højst 1600 MJ/m².

For alle eksempler gælder, at de præaccepterede løsninger skal følges i deres helhed. 

Dokumentation for byggeri indplaceret i brandklasse 1

Som dokumentation for indplacering af byggeri i brandklasse 1, skal du oplyse om:

Hent vejledning til dokumentation af brandforhold på bygningsreglementet.dk

Brandklasse 2, 3 eller 4

Fold alle ud

Byggeri indplaceret i brandklasse 2, 3 eller 4

Er dit byggeri ikke indplaceret i brandklasse 1, er det indplaceret i brandklasse 2, 3 eller 4.

Din certificerede brandrådgiver skal på baggrund af den konkrete bebyggelse, indplacere byggeriet i den rette brandklasse.

Eksempler på byggeri indplaceret i brandklasse 2, 3 eller 4

  • Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med et samlet etageareal større end 600 m² 
  • Enfamiliehuse, hvor gulvet i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn
  • Enfamiliehuse i haveforeninger, hvor bygningsafsnittet ikke er bandmæssigt fritliggende
  • Butikker og restauranter i etageejendomme (hvis der er tale om en væsentlig anvendelsesændring og/eller øget brandbelastning ved fx indretning af produktionskøkken og lignende). 
  • Vuggestuer og børnehaver
  • Hoteller og hospitaler i flere etager
  • Lejligheder i etageejendomme
  • Sammenlægning af lejligheder (sammenlægning på tværs af trappeopgange, skal som udgangspunkt indplaceres i brandklasse 3 eller 4)

Dokumentation for byggeri indplaceret i brandklasse 2, 3 eller 4

Som dokumentation for indplacering af byggeri i brandklasse 2, 3 eller 4, skal den certificerede brandrådgiver give følgende oplysninger:

Ved byggeri i brandklasse 2, hvor dokumentation for fravigelser fra de præaccepterede løsninger udføres af en brandrådgiver certificeret i en højere brandklasse, skal du også sende:

  • Information om brandrådgiver certificeret til brandklasse 3/4/tredjepartskontrol med kopi af gyldigt certifikat. 

Ved byggeri i brandklasse 4 skal du også sende:

  • Information om den certificerede tredjepartskontrollant med kopi af gyldigt certifikat
  • Starterklæring fra tredjepartskontrollant

Du kan forkorte sagsbehandlingstiden, når dokumentationen af brandforhold er udformet som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til brandteknisk dokumentation.

Hent vejledning til dokumentation af brandforhold på bygningsreglementet.dk

Byggeri der ikke skal indplaceres i brandklasser

Nogle typer af byggeri er undtaget for indplacering i brandklasser. Det gælder som udgangspunkt kun mindre ombygninger, som ikke ændrer på bygningens seneste godkendte brandstrategi, som fx anvendelsesændring fra butik til café uden varmt køkken og uden ændringer på maks. personbelastning, flugtvejsforhold og lignende. 

Det er vigtigt at du redegør for, hvorfor dit byggeri er undtagen for indplacering i brandklasse. I din redegørelse skal du altid tage udgangspunkt i de seneste godkendte forhold. Du kan finde materiale over de senest godkendte forhold i kommunens digitale byggesagsarkiv.

Er jeres tag brandsikret?

På brandsikkerbygning.dk kan du læse mere om hyppigst forekommende fejl i udførelsen af tagrenoveringer og hvordan man gennemgår tagrum og tagkonstruktioner for at sikre mod brandspredning.

Kontakt

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00

OBS ovenstående tider gælder kun telefonisk kontakt

Har du brug for personlig vejledning, kan du møde op i Teknik- og miljøforvaltningens Kundecenter, som har andre åbningstider.

Find åbningstider for personlig vejledning i Kundecentret